FN's delingsplan for Palæstina
From Wikipedia, the free encyclopedia
Den 29. november 1947 stemte De Forenede Nationers Generalforsamling med 33 stemmer for, 13 imod og 10 som undlod at stemme, for en delingsplan, der skulle træde i kraft ved afslutningen på det britiske mandat i Palæstina. Planen blev senere kaldt FN's delingsplan for Palæstina eller FN's hovedforsamlings resolution 181. Planen anbefalede at dele det eksisterende Mandatområdet i Palæstina i to uafhængige stater, henholdsvis en jødisk og en arabisk stat.[2]
Dato | 29. november 1947 | ||||||||||
---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|
Møde nr. | 128 | ||||||||||
Kode | A/RES/181(II) (Dokument) | ||||||||||
Emne | Forslag fra FN, som anbefalede en opdeling af Mandatområdet i Palæstina, når det britiske mandat ophørte.[1] | ||||||||||
Afstemning | |||||||||||
| |||||||||||
Opsummering |
| ||||||||||
Resultat | Vedtaget | ||||||||||
|
Foruden at anbefale dannelsen af to uafhængige stater anbefalede resolutionen ligeledes, at Jerusalem skulle være et "corpus separatum" under international overvågning. Forslag til de konkrete grænser for de to forslåede stater blev endvidere udpenslet i delingsplanen. Resolutionen fremlagde endvidere en plan for gradvis udtrækning af britiske soldater fra mandatområdet, ligesom det konkret blev foreslået, at Storbritannien senest skulle trække sig ud af Palæstina d. 1. august 1948. De nye stater ville opstå to måneder efter tilbagetrækningen, dog senest d. 1. oktober 1948.
Resolutionen blev accepteret af the Jewish Agency for Israel på trods af, at de opfattede den som værende begrænsende. De arabiske ledere afviste resolutionen og indikerede, at de ikke var villige til acceptere nogen form for territorial opdeling og argumenterede for, at den krænkede principperne for national selvbestemmelse i FN-pagten.
Umiddelbart efter vedtagelsen af resolutionen udbrød der borgerkrig mellem jøderne og araberne i Palæstina, hvilket i sidste ende resulterede i den arabisk-israelske krig 1948. Således blev FN's delingsplan for Palæstina aldrig implementeret. Endvidere skal det påpeges, at resolutioner, som er blevet vedtaget i FN's Generalforsamling, ikke er bindende eller skal opfattes som afgørende beslutninger, men derimod blot skal anses som anbefalinger.