Ikast Håndbold
dansk damehåndboldklub / From Wikipedia, the free encyclopedia
Ikast Håndbold (tidligere Herning-Ikast Håndbold (2018-2022), FC Midtjylland (2009-2017), til og med udgangen af sæsonen 2008-09 Ikast Brande Elite Håndbold og før det igen Ikast Bording Elite Håndbold[1]) er en af dansk håndbolds bedste dameklubber med flere DM-medaljer, og i 1998 vandt klubben DM i håndbold, sit første danske mesterskab. Det andet kom i 2011. De har også tidligere vundet EHF Cuppen og Cup Winners Cup.
Ikast Håndbold | ||||
---|---|---|---|---|
Klubdetaljer | ||||
Fulde navn | Ikast Håndbold | |||
Forbund | Dansk Håndbold (lokalunion: JHF) | |||
Hjemmebane | IBF Arena Ikast, Danmark (kapacitet: 2.500) | |||
Adm. direktør | Daniel Grønhøj | |||
Bestyrelsesformand | Lars Gantzel Pedersen | |||
Hjemmeside | www.ikasthaandbold | |||
Holddetaljer | ||||
Cheftræner | Søren Reinholt Hansen | |||
Ass. træner | Mads Brandt | |||
Liga 2024–25 | Damehåndboldligaen | |||
Liga 2023–25 | Damehåndboldligaen, 4. plads | |||
Største bedrifter: | ||||
Nationalt | 1 Guld 2010/11, 2012/13, 2014/15 | |||
Internationalt | Cup Winners' Cup: 1 Guld 2003/04, 2014/15 EHF European League: 1 Guld 2001/02, 2010/11, 2022/23 | |||
Spilledragter | ||||
| ||||
Infoboks sidst opdateret: 22. februar 2024. |
Klubben opstod som en del af Ikast FS i 1970, og i 1997 blev eliteaktiviteterne lagt i et selvstændigt selskab under navnet Ikast FS Elitehåndbold ApS, der få måneder senere blev til et aktieselskab via udstedelse af folkeaktier for 1 million kr. Ikast blev dermed den første danske klub på aktier. Via et samarbejde med Bording KFUM kom klubben i sommeren 1999 til at hedde Ikast-Bording Elitehåndbold A/S, og efter nogle års forgæves forsøg på at gøre herreholdet til et tophold måtte herrerne vende tilbage til Ikast FS, hvorefter damerne alene udgjorde selskabets aktiviteter.
I sommeren 2008 skiftede holdet endnu engang navn, denne gang til Ikast Brande Elitehåndbold for at understrege tilhørsforholdet til kommunen.[2] I december 2008 blev Ikast Brande Elite Håndbold opkøbt af fodboldklubben FC Midtjylland, men DHF tillod ikke klubber at skifte navn midt i en sæson, så derfor kom det først til at bruge navnet FC Midtjylland fra sommeren 2009.
Efter mange års samarbejde med fodboldklubben valgte man i 2017 at skifte klubnavn til 'Herning-Ikast Håndbold'.[3] Fremme ved 2023 besluttede man omdømme klubnavnet til 'Ikast Håndbold', for at signalere en større tilknytning til moderklubberne Ikast FS og Ikast KFUM.[4]