Første koncil i Nikæa
From Wikipedia, the free encyclopedia
Det første koncil i Nikæa blev afholdt i 325 i Nikæa i Bithynien. Det var det første økumeniske koncil, hvor biskopper fra hele den kristne kirke var samlet. Koncilet blev sammenkaldt af kejser Konstantin. Han var selv ved at konvertere til kristendommen; akkurat hvor lang den proces var er genstand for debat.
Første økumeniske koncil | |
---|---|
Dato | 325 |
Sted | Nikæa, Bithynien |
Anerkendt af | Den katolske kirke, Den ortodokse kirke, Orientalske ortodokse kirker, Den anglikanske kirke, mange protestantiske kirker |
Indkaldt af | Kejser Konstantin |
Ledet af | Usikkert |
Tilstedeværende | 250-318 personer |
Temaer | Arianisme, fejring af påske, det melitianske skisma, gyldigheden af dåb foretaget af kættere, forholdet til frafaldne kristne |
Dokumenter | Den nikænske trosbekendelse, diverse andre bestemmelser. |
Forrige koncil | - |
Næste koncil | Første koncil i Konstantinopel |
Kronologisk liste over økumeniske konciler | |
Koncilet blev indledt den 20. maj 325 og afsluttet den 25. juli. Den sidste dag blev 20-årsjubilæet for kejserens indsættelse fejret.
Hovedtemaet for koncilet var arianismen. Tidligere lokale konciler havde også diskuteret kætterier, men koncilet i Nikæa markerer noget nyt; tidligere havde man bare vedtaget defensive tiltag, mens der nu fremkom en mere offensiv holdning. Man gik også mere i detaljer i teologiske spørgsmål end tidligere. I tillæg diskuterede man praktiske spørgsmål omkring fejringen af påske, forholdet til frafaldne kristne, gyldigheden af dåb foretaget af kættere og andre temaer.