Første jødisk-romerske krig
From Wikipedia, the free encyclopedia
Den Første jødisk-romerske krig (66–73 e.v.t.), somme tider Den jødiske krig eller det Jødiske oprør (hebraisk: המרד הגדול, ha-Mered Ha-Gadol). Denne krig var den første af tre jødiske opstande i provinsen Iudaea mod den romerske stat. De øvrige var Kitos krigen i 115–117 e. Kr. og Bar Kokhbas opstand 132–135 e. Kr.
Første jødisk-romerske krig | |||||||||||
---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|
Templet i Jerusalems ødelæggelse, af Francesco Hayez 1867 |
|||||||||||
|
|||||||||||
Parter | |||||||||||
Romerriget | Jødiske indbyggere i Iudaea, zeloter og sicarii | ||||||||||
Ledere | |||||||||||
Vespasian, Titus, Lucuis Bassus Silva | Simon Bar-Giora, Yohanan mi-Gush, Eleazar ben Simon) |
||||||||||
Styrke | |||||||||||
70,000? | ukendt | ||||||||||
Tab | |||||||||||
ukendt | 1.100.000? ifølge Josefus (primært civile jødiske ofre) |
Krigen begyndte i år 66 og ifølge den jødiske historiker Josefus var den et resultat af religiøse spændinger mellem den græske og den jødiske befolkning i Judæa. [1] De sidste kamphandlinger fandt sted ved Masada i 73. Det jødiske nederlag til romerne medvirkede i høj grad til spredningen af det jødiske folk til byerne i hele middelhavsregionen. Mange jøder var emigreret i forvejen, men et stort antal blev efter nederlaget solgt som slaver eller fordrevet fra deres hjemland. Derudover blev mange byer og bosættelser i Iuadaea plyndret og ødelagt som følge af krigen, heriblandt Gamla i 67 og Jerusalem i 70, da romerske legionærer under den senere kejser Titus’ kommando plyndrede byen og ødelagde Herodes’ tempel.