Fænomenologi
filosofisk skole / From Wikipedia, the free encyclopedia
Fænomenologi (fra græsk phainómenon "det, der viser sig" og lógos "studie") er - ifølge Stanford Encyclopedia of Philosophys definition - en filosofisk undersøgelse af oplevelsens og bevidsthedens strukturer, som disse opleves af individet selv. Som filosofisk bevægelse grundlagdes den i starten af det tyvende århundrede af Edmund Husserl i Tyskland, hvorefter den spredte sig til Frankrig, USA og andre lande, tit i sammenhænge, meget anderledes end Husserls tidlige arbejde.[1] Fænomenologien fik herunder en bemærkelsesværdig indflydelse på dansk filosofi, og den danske filosof Knud Ejler Løgstrup indarbejdede dens ideer i sin egen filosofi[2].