Etapeløb (landevejscykling)
landevejsløb der foregår over flere dage / From Wikipedia, the free encyclopedia
Et etapeløb er et cykelløb, der foregår over flere dage. Rytterne kører dele af løbet hver dag, og typisk vil resultaterne fra de forskellige dage blive lagt sammen til et endeligt resultat. Der er ofte flere forskellige parametre, der bliver målt under et etapeløb, for eksempel overordnet stilling, flest vundne løb og så videre. Et etapeløb kan f.eks. være opdelt i 5-6 etaper, som Danmark Rundt eller i 21 etaper, som i Tour de France. I de lange etapeløb er der typisk indlagt to hviledage, hvor cykelrytterne kan restituere.
Denne artikel behøver tilretning af sproget. Sproget i denne artikel er af lav kvalitet på grund af stavefejl, grammatikfejl, uklare formuleringer eller sin uencyklopædiske stil. (august 2010) |
- For alternative betydninger, se Etapeløb. (Se også artikler, som begynder med Etapeløb)
Et typisk etapeløb er sammensat både af etaper med almindelig fællesstart, med holdstart og med enkeltstart , hvor hver rytter er på egen hånd. Af samme grund er vinderen typisk en rytter, der mestrer flere discipliner rimeligt godt, og ryttere der er gode i bjergene har typisk en større chance for at vinde et af de store etapeløb, da flere af etaperne er bjergetaper.
Det mest berømte etapeløb indenfor cykelsporten er Tour de France. Dernæst er Giro d'Italia og Vuelta a España de vigtigste. Disse tre kaldes Grand tours. De tre store etapeløb kan have flade etaper, bakkeetaper, medium bjergetaper og bjergetaper, udover at de også har etaper med enkeltstart. Et andet stort såkaldt criterium er Dauphiné Libéré.