Enkeltgravskultur
From Wikipedia, the free encyclopedia
Enkeltgravskulturen (i Mellemeuropa ca. 2.800–2.300 f.Kr.[1] eller : Stridsøksekultur, engelsk: Corded Ware culture; SIngle Grave Culture og tysk: Schnurkeramik, norsk: Stridsøkskulturen, svensk: Stridsyxekulturen) er en lang europæisk arkæologisk periode, der begynder i slutningen af yngre stenalder, blomstrer gennem kobberalderen og kulminerer i den tidlige bronzealder.
![Thumb image](http://upload.wikimedia.org/wikipedia/commons/thumb/4/4a/Vanlig%2C_sen_skafth%C3%A5lsyxa%2C_Nordisk_familjebok.jpg/220px-Vanlig%2C_sen_skafth%C3%A5lsyxa%2C_Nordisk_familjebok.jpg)
Omkring 2.400 f.Kr. spredtes kulturen til Donau-området og NV-Tyskland. En beslægtet gren kom til Danmark og Sydsverige.