dansk arkitekt (1849-1908) From Wikipedia, the free encyclopedia
Frederik Thorvald Emil Blichfeldt (født 5. november 1849 i København, død 20. oktober 1908 sammesteds) var en dansk arkitekt virksom under historicismen. Han vandt Kunstakademiets højeste priser, var elev af Ferdinand Meldahl og var spået en stor karriere, men fik kun delvist mulighed for at indfri omverdenens store forventninger til ham, eftersom mange af tidens store arkitekturopgaver gik Blichfeldt forbi. Han har dog sat sit præg på hovedstaden med en række velkendte monumentalbygninger.
Emil Blichfeldt | ||
---|---|---|
Personlig information | ||
Født | 5. november 1849 København | |
Død | 20. oktober 1908 (58 år) København | |
Hvilested | Bispebjerg Kirkegård | |
Land | Danmark | |
Uddannelsessted | Det Kongelige Danske Kunstakademi | |
| ||
Information med symbolet hentes fra Wikidata. |
Blichfeldt blev født 1849 som søn af billardfabrikant Jens Christian Frederik Blichfeldt og Marie Sophie Nielsen. Han var i tømrerlære 3 måneder, var elev på Teknisk Institut og blev optaget i Kunstakademiets 1. ornamentskole marts 1864, hvorfra han tog afgang december 1871. Han arbejdede i studieårene som medhjælper og konduktør for Ferdinand Meldahl, vandt den lille guldmedalje 1876 og den store guldmedalje 1878 (for et Nationalmuseum). Blichtfeldt vandt Akademiets rejsestipendier 1878, 1879, 1880 og 1881 og var derfor på et flerårigt ophold i Italien indtil foråret 1882. Han var Ridder af Dannebrog.[1]
Han udstillede tegninger på Charlottenborg 1874 og 1878, på Den Nordiske Industri-, Landbrugs- og Kunstudstilling i Kjøbenhavn 1888 og på Rådhusudstillingen 1901.
Blichfeldt blev gift 12. oktober 1908 i København med Sidse Dorthea Sophie Caroline Saabye (6. september 1872 i Roskilde – 1. oktober 1935 i København), datter af skomagermester Palle Saabye og Karen Thomasen. Han er urnebegravet på Bispebjerg Kirkegård.
Seamless Wikipedia browsing. On steroids.
Every time you click a link to Wikipedia, Wiktionary or Wikiquote in your browser's search results, it will show the modern Wikiwand interface.
Wikiwand extension is a five stars, simple, with minimum permission required to keep your browsing private, safe and transparent.