![cover image](https://wikiwandv2-19431.kxcdn.com/_next/image?url=https://upload.wikimedia.org/wikipedia/commons/thumb/4/41/20190319_Kristian_Yde_Agerbo_med_VOI_elscooter_Kopenhamn_0026_%252840464110463%2529.jpg/640px-20190319_Kristian_Yde_Agerbo_med_VOI_elscooter_Kopenhamn_0026_%252840464110463%2529.jpg&w=640&q=50)
Elektrisk løbehjul
From Wikipedia, the free encyclopedia
Et elektrisk løbehjul eller el-løbehjul eller juridisk officielt motoriseret løbehjul, er et løbehjul med en elektronisk motor som driver det frem.[1] Da elløbehjulet først kom frem, var det blot et løbehjul med en lille motor, men da det hurtigt blev meget populært blandt børn og unge, blev de hurtigt udvidet med sæde, blinklys, horn og meget mere ekstraudstyr næsten som en elscooter. El-løbehjulet er specielt blevet populært i Danmark, efter at lovgivningen fra 17. januar 2019 trådte i kraft. I København har man specielt set en stigning i brugen af elløbehjul, efter at der er blevet lanceret deleløbehjul i byen, hvor forbrugeren kan låne el-løbehjulet i en tidsperiode og betale per minut.
![Thumb image](http://upload.wikimedia.org/wikipedia/commons/thumb/4/41/20190319_Kristian_Yde_Agerbo_med_VOI_elscooter_Kopenhamn_0026_%2840464110463%29.jpg/640px-20190319_Kristian_Yde_Agerbo_med_VOI_elscooter_Kopenhamn_0026_%2840464110463%29.jpg)
Der er flere forskellige elektriske løbehjulmodeller, men de seneste år har man typisk set modeller med 250-500 watt børsteløs hub motors.[bør uddybes] Disse motorer kræver ikke meget vedligeholdelse og kan typisk køre 20-30 km/t.
Vægten på el løbehjul varierer typisk fra 5-25 kg, alt efter hvor stort batteriet og motorerne er. De seneste års trends har dog været, at de elektriske løbehjul bruger lithiumbatterier[2], da denne form for batteri har længere levetid end ældre batterityper.
El løbehjul kan fås med mange forskellige slags tilbehør: sæde, lygter, fartdisplay, foldeteknik, motorbremse, telefonholder, skivebremse og lignende.
I takt med at batteriteknologien er blevet bedre med årene, er det nu muligt at få en rækkevidde op til 65 km.