From Wikipedia, the free encyclopedia
Elle- og askeskov betegner sådanne skove eller bevoksninger, hvor el og ask er fremherskende træarter.
Bevoksningerne er forholdsvis åbne med en frodig bundflora af urter, der trives ved rigelig tilgang til vand og næring.
Elle- og askeskove forekommer i områder med fugtig bund med en vis vandbevægelse. Jorden er iltet og frisk, undtagen ved oversvømmelse.
Karakteristiske træer er rødel, ask, gråel, hæg, hvidpil, skørpil, gråpil, dunbirk, skovelm.
Karakteristiske urter og planter er akselblomstret star, almindelig fredløs, almindelig mjødurt, angelik, engkarse, engnellikerod, gul anemone, hjortetrøst, kvalkved, kæmpestar, kærstar, kærtidsel, kåltidsel, lundfladstjerne, lundfredløs, milturt, padderokker, skovskræppe, skovstar, skovstorkenæb, stor nælde, sværtevæld, tyndakset star, vandkarse og vorterod.
Elle- og askeskov forekommer i det mest af landet, dog fortrinsvis i de østlige egne.
Blandt udbredelsessteder kan nævnes Silkeborgskovene langs Gudenåen, Mandbjerg Skov i Sønderjylland, Mølleådalen i Nordøstsjælland, Brobæk Mose ved Gentofte sø nord for København samt Maribosøerne på Lolland.
Elle- og askeskov ("Elle- og askeskove ved vandløb, søer og væld") er en naturtype i Natura 2000-netværket, med nummeret 91E0.[1][2]
Seamless Wikipedia browsing. On steroids.
Every time you click a link to Wikipedia, Wiktionary or Wikiquote in your browser's search results, it will show the modern Wikiwand interface.
Wikiwand extension is a five stars, simple, with minimum permission required to keep your browsing private, safe and transparent.