Eiríks saga rauða
From Wikipedia, the free encyclopedia
Eiríks saga rauða eller Erik den Rødes Saga er en nordisk saga om nordboernes kolonisering af Amerika ('au' udtales på islandsk (og oldnordisk) [øj]). Sagaen fortæller om begivenheder, der fører til Erik den Røde bliver forvist fra Island og må rejse til Grønland samt Leif den Lykkeliges opdagelse af Vinland. Geografiske detaljer i teksten peger på at det er nutidens Newfoundland, og det var sandsynligvis den første europæiske opdagelse af Nordamerikas hovedland, omkring fem århundreder før Christopher Columbus' rejse til Centralamerika.
![Thumb image](http://upload.wikimedia.org/wikipedia/commons/thumb/6/6c/Erikr-eng.png/320px-Erikr-eng.png)
Sagaen er bevaret i to forskellige manuskripter, der adskiller sig på flere områder; Hauksbók (1300-tallet) og Skálholtsbók (1400-tallet). Moderne filologer mener at versionen i Skálholtsbók er tættest på den oprindelige udgave. Den oprindelige saga antages at være nedskrevet i 1200-tallet, efter at have været genfortalt gennem generationer.