Eigerøy fyr
From Wikipedia, the free encyclopedia
Eigerøy fyr er et fyr i Eigersund kommune i Rogaland fylke i Norge. Det blev oprettet i 1854, og var i sin tid var det en nyskabelse indenfor fyrvæsenet, idet det var landets første tårn bygget i støbejern, som blev lavet i flere moduler på Bærums Verk, for så at blive fragtet til Eigerøy. Materialerne til lygtehuset blev støbt på Næs Jernverk.
Eigerøy fyr | |
---|---|
Lokalitet | |
Sted | Eigersund, Rogaland fylke, Norge |
Tekniske specifikationer | |
Tårnets højde | 32,9 m |
Lysets højde | 46,5 moh. |
Optik | 1. ordens lygte |
Funktion | Kystfyr |
Opført | 1854 |
Driftsperiode | automatiseret 1989 |
Oversigtskort | |
Foruden selve fyret blev der bygget fyrforvalterbolig, udhus, naust og kaj. Op til 75 mand var involveret i arbejdet. Der var 134 trappetrin til toppen af tårnet. Fyrlygten er 46,5 meter over vandkanten, mens fyret i sig selv er 32,9 meter højt målt fra bakken. Men det er ikke bare i konstruktion og størrelse at fyret er specielt. Også i lysstyrke udmærker det sig. Med sin 1. ordens lygte, er blinkene fra Eigerøy fyr nogle af de stærkeste i Europa.
Eigerøy fyr blev affolket og automatiseret i 1989. Siden den gang har en lokal fisker stået for tilsynet af stationen, mens Eigersund kommune har udlejet nogle af bygningerne på stedet. Kommunens mål er at gøre Eigerøy fyr om til et slags kystkulturcenter. Eigersund kommune har i samarbejde med 22 grundejere bygget en 2 kilometer lang vej ud mod fyrbygningen. En parkeringsplads er anlagt med toiletfasciliteter.