Egill Skallagrímsson
From Wikipedia, the free encyclopedia
Egill Skallagrimsson var en høvding fra Island i vikingetiden. Han blev født på Island omkring år 910 og døde ca. 990. Navnet er fundet stavet på forskellige måder, og andre stavemåder er "Egill Skallagrímsson", "Eigill Skallagrimsson", "Egill Skalla-Grímsson" eller "Egil Skallagrimsson" (Egill Skalla-Grímsson eller Egill Skallagrímsson er formerne på islandsk).
Hurtige fakta Personlig information, Født ...
Egill Skallagrímsson | |
---|---|
![]() | |
Personlig information | |
Født | 910 ![]() Island ![]() |
Død | 990 ![]() Mosfellsbær, Island ![]() |
Far | Skallagrim Kveldulvsson ![]() |
Barn | Þorsteinn Egilsson ![]() |
Uddannelse og virke | |
Beskæftigelse | Opdagelsesrejsende, kriger, forfatter, skjald ![]() |
Arbejdssted | Island, Island ![]() |
Kendte værker | Sønnetabet, Arinbjarnarkviða, Höfuðlausn ![]() |
Information med symbolet ![]() |
Luk
Egil Skallagrimsson var søn af Grim den Skaldede (oldislandsk Skalla-Grímr Kveldulfsson) og hovedperson i Bent Hallers omskrivning af sagaen "Skallgrims Søn". Udover at være en frygtet kriger var Egil også en dygtig skjald.[1]