![cover image](https://wikiwandv2-19431.kxcdn.com/_next/image?url=https://upload.wikimedia.org/wikipedia/commons/thumb/5/5c/Proper_motion_da.svg/langda-640px-Proper_motion_da.svg.png&w=640&q=50)
Egenbevægelse
From Wikipedia, the free encyclopedia
Egenbevægelse betegner indenfor astronomien, en stjernes tilsyneladende bevægelse vinkelret på retningen til Solen. Betegnelsen gælder generelt for ethvert himmellegeme/objekt udenfor solsystemet. Egenbevægelsen er dermed den ene af de to komponenter der beskriver et objekts relative bevægelse i forhold til Solen. Den anden komponent er radialbevægelsen, der betegener bevægelsen hen mod eller væk fra Solen, og angives med radialhastigheden. Farten af egenbevægelsen angives med tangentialhastigheden, og denne kendes kun hvis man også kender afstanden mellem objektet og Solen.
![Thumb image](http://upload.wikimedia.org/wikipedia/commons/thumb/5/5c/Proper_motion_da.svg/640px-Proper_motion_da.svg.png)
Egenbevægelsen er altså, i modsætning til hvad navnet antyder, en relativ bevægelse. En stjernes virkelige (egen) bevægelse omkring en galakses centrum kaldes rumhastigheden. Egenbevægelsen må heller ikke forveksles med den daglige bevægelse på himmelhvælvet, der skyldes Jordens rotation om sin egen akse, eller de små retningsændringer der forekommer, også kaldet parallaksen, som følge af Jordens årlige bevægelse rundt om Solen.
Jo tættere på Solen stjernen befinder sig jo større er egenbevægelsen typisk, idet egenbevægelsen for en stor dels vedkommende er en rent perspektivisk effekt. Hvis to stjerner har samme rumhastighed, men den ene er dobbelt så langt væk som den anden, så vil den tættest på have en egenbevægelse der er næsten dobbelt så stor, som den fjerneste af de to.