![cover image](https://wikiwandv2-19431.kxcdn.com/_next/image?url=https://upload.wikimedia.org/wikipedia/commons/thumb/0/09/Maskot.jpg/640px-Maskot.jpg&w=640&q=50)
EM i håndbold 2008 (mænd)
From Wikipedia, the free encyclopedia
Europamesterskabet i håndbold 2008 for mænd var det 8. EM i håndbold for mænd. Mesterskabet blev vundet af Danmark. Slutrunden blev afviklet i Norge i perioden 17. – 27. januar 2008. Norge var EM-værtsland for første gang.
EM i håndbold 2008 (mænd) | |
---|---|
Generelle informationer | |
Værtsland | ![]() |
Dato | 17. - 27. januar |
Deltagere | 16 |
Spillested | Drammen Stavanger Bergen Trondheim Lillehammer (i 5 værtsbyer) |
Slutstilling | |
Vinder ![]() |
![]() |
Nr. 2 ![]() |
![]() |
Nr. 3 ![]() |
![]() |
Nr. 4 | ![]() |
Statistikker | |
Antal kampe | 47 |
Antal mål | 2633 (56,02 pr. kamp) |
Topscorer(e) | ![]() ![]() ![]() |
Bedste spiller | ![]() |
Senest opdateret: 25. april 2011. |
![Thumb image](http://upload.wikimedia.org/wikipedia/commons/thumb/0/09/Maskot.jpg/640px-Maskot.jpg)
![Thumb image](http://upload.wikimedia.org/wikipedia/commons/thumb/6/64/Handball_EC2008_CPH.jpg/640px-Handball_EC2008_CPH.jpg)
Ud over EM-medaljer spillede holdene om én plads i den olympiske håndboldturnering ved legene i Beijing i 2008, hvor OL-pladsen skulle gå til vinderen af EM. Tyskland var allerede kvalificeret til OL som verdensmestre.
Derudover spillede holdene om to pladser i de tre OL-kvalifikationsturneringer, som spilles i maj 2008. De to pladser skulle gå til de to bedst placerede hold ved EM, som ikke allerede var kvalificerede til OL eller til OL-kvalifikationen på baggrund af deres resultater ved VM 2007. Tyskland og den ved turneringen kårede europamester, Danmark, var som nævnt direkte kvalificerede til OL. Danmark var allerede inden EM-turneringen sikret en plads i OL-kvalifikationsturneringerne sammen med Polen, Frankrig, Kroatien, Rusland og Spanien på grund af deres placeringer som nr. 2-7 ved VM. Som følge af at Danmark blev europamestre og dermed direkte kvalificeret til OL, blev holdets plads i OL-kvalen overtaget af Island, som sluttede som nr. 8 ved VM.
Holdene spillede endvidere om tre pladser ved VM-slutrunden i 2009 i Kroatien. Til den slutrunde var Kroatien og Tyskland allerede kvalificerede som henholdsvis værtsland og forsvarende verdensmester. De tre VM-pladser på spil ved dette EM gik til de tre bedst placerede hold, som ikke allerede var kvalificerede: Danmark, Frankrig og Sverige. De øvrige 11 hold fik endnu en VM-chance i de europæiske playoff-kampe.
Frankrig var forsvarende europamester efter sejren ved EM 2006 i Schweiz, hvor det danske landshold i øvrigt vandt bronze for tredje EM i træk.