EM i fodbold 2022 – Finalen (kvinder)
From Wikipedia, the free encyclopedia
Finalen ved europamesterskabet i fodbold for kvinder 2022 var den 13. siden turneringens etablering i 1984. Den blev spillet den 31. juli 2022 på Wembley Stadium i London.[2] Finalekampens to deltagere var hjemmebaneholdet fra England og de mangedobbelte europamestre fra Tyskland.
EM-finale 2022 | |||||||
---|---|---|---|---|---|---|---|
Turnering: | EM i fodbold for kvinder 2022 | ||||||
| |||||||
Efter forlænget spilletid | |||||||
Dato: | 31. juli 2022; 21 måneder siden (2022-07-31) | ||||||
Stadion: | Wembley Stadium, London | ||||||
Man of the Match: | Keira Walsh (England)[1] | ||||||
Dommer: | Kateryna Monzul (Ukraine) | ||||||
Tilskuere: | 87.192 | ||||||
Vejr: | 25 °C Delvist overskyet 54% luftfugtighed | ||||||
← 2017 2025 → | |||||||
Kampen blev ledet af den ukrainske dommer Kateryna Monzul. Den engelske midtbanespiller Keira Walsh blev kåret til kampens bedste spiller.
England vandt finalekampen 2–1, efter forlænget spilletid, der dermed sikrede den første titel til den engelske kvindelandshold nogensinde, og det første engelske internationale mesterskab siden det engelske herrelandshold vandt VM i fodbold 1966.[3][4]
Målscorerne i finalen var Ella Toone (62. minut), Lina Magull (79. minut) og Chloe Kelly (110./90+20. minut).
EM-finalen blev samtidig rekordbrydende for antallet af tilskuere. Finalen slog tilskuerrekorden med 87.192 mennesker på Wembley Stadium, hvilket var det højest antal tilskuere til en EM-kamp, på tværs af køn.[5][6] Allerede 100 dage inden EM-turneringens start, altså den 28. marts 2022, meddelte UEFA at billetterne var udsolgt efter bare 43 minutter.[7]