Duplex radiotransceiver
From Wikipedia, the free encyclopedia
En duplex radiotransceiver eller tovejs radio er et apparat, hvor radiomodtager og -sender er bygget sammen i én enhed, så to-vejskommunikation muliggøres. Ofte kaldes apparatet blot for radio. Ordet er en sammentrækning af de engelske transmitter (sender) og receiver (modtager).
- For alternative betydninger, se Radio (flertydig). (Se også artikler, som begynder med Radio)
Teknikken anvendes til radiotelefoni og mobiltelefoner. (Fuld-dupleks – det vil sige, hvor man kan tale og lytte på samme tid).
Størrelse og udformning varierer afhængig af brugen.