Division II i ishockey 1966-67
sæson i svensk ishockey / From Wikipedia, the free encyclopedia
Division II i ishockey 1966-67 var turneringen for mandlige ishockeyhold i den næstbedste række i det svenske ligasystem. Turneringen havde deltagelse af 90 hold, der spillede om fire oprykningspladser til Division I, og om at undgå 15 nedrykningspladser til Division III.
Division II | |
---|---|
Sæson | 1966-67 |
Mester |
Strömsbro IF (nord) Tingsryds AIF (syd) |
Oprykkere | Färjestads BK, Strömsbro IF, Tegs SK, Tingsryds AIF |
Nedrykkere |
Brunskogs HC, Fellingsbro IK, Finspångs AIK, Haparanda SK, Hörnefors IF, IFK Bjurfors, IK Göta, IK Stefa, Malmbergets AIF, Medle SK, Norrahammars GIS, Ockelbo IF, Oskarshamns AIK, Per Ols BK, Skuru IK |
Antal hold | 90 |
Kampe spillet | 954 |
Totalt antal mål | 7.951 (8,33 pr. kamp) |
Antal tilskuere | 376.045 |
Tilskuergennemsnit | 394 tilskuere pr. kamp |
Division II | |
Holdene var inddelt i fire regioner, nord (22 hold), øst (22 hold), vest (24 hold) og syd (22 hold). I alle fire regioner var holdene inddelt i to puljer med 10 eller 12 hold, og i hver pulje spillede holdene en dobbeltturnering alle-mod-alle. De otte puljevindere gik videre til oprykningsspillet til Division I, og de 1-4 dårligste hold i hver pulje blev rykket ned i Division III. I oprykningsspillet blev de otte puljevindere blev inddelt i to nye puljer med fire hold i hver, som begge spillede en dobbeltturnering alle-mod-alle. I hver af de to puljer var der to oprykningspladser til Division I på spil.
De fire oprykningspladser blev besat af:
- Strömsbro IF, der vandt Division II Øst A, og som endte på førstepladsen i Oprykningsspil Nord.
- Tegs SK, der vandt Division II Nord B, og som endte på andenpladsen i Oprykningsspil Nord.
- Tingsryds AIF, der vandt Division II Syd B, og som endte på førstepladsen i Oprykningsspil Syd.
- Färjestads BK, der vandt Division II Vest B, og som endte på andenpladsen i Oprykningsspil Syd.