Division II i ishockey 1956-57
sæson i svensk ishockey / From Wikipedia, the free encyclopedia
Division II i ishockey 1956-57 var turneringen i den næstbedste række i det svenske ligasystem. Turneringen havde deltagelse af 51 hold, der spillede om fire oprykningspladser i Division I, og om at undgå nedrykning til Division III. Holdene var inddelt i fire regioner: nord (12 hold), øst (12 hold), vest (13 hold) og syd (14 hold). I alle fire regioner var holdene inddelt i to puljer, der spillede en dobbeltturnering alle-mod-alle, bortset fra i syd-regionen, hvor man nøjedes med en enkeltturnering alle-mod-alle. De otte puljevindere gik videre til oprykningsspillet til Division I, hvor de otte hold blev inddelt i to nye puljer med fire hold i hver, som spillede en dobbeltturnering alle-mod-alle. I hver af de to puljer var der to oprykningspladser til Division I på spil.
Division II | |
---|---|
Sæson | 1956-57 |
Mester |
Rönnskärs IF (nord/øst) Surahammars IF (vest/syd) |
Oprykkere |
GAIS, Rönnskärs IF, Strömsbro IF, Surahammars IF |
Nedrykkere |
Avesta BK, BK Derby, BK Forward, Hofors IK, Husqvarna IF, IF Vesta, IF Älgarna, IFK Kiruna, Luleå SK, Mariestads CK, Norrahammars GIS, Ytterån/Waplan SK |
Antal hold | 51 |
Kampe spillet | 257 |
Totalt antal mål | 2.422 (9,42 pr. kamp) |
Division II | |
De fire oprykningspladser blev besat af:
- Rönnskärs IF, der vandt Division II Nord A, og som endte på førstepladsen i oprykningsspillet med holdene fra nord- og øst-regionen.
- Strömsbro IF, der vandt Division II Øst A, og som endte på andenpladsen i oprykningsspillet med holdene fra nord- og øst-regionen.
- Surahammars IF, der vandt Division II Vest A, og som endte på førstepladsen i oprykningsspillet med holdene fra vest- og syd-regionen.
- GAIS, der vandt Division II Vest B, og som endte på andenpladsen i oprykningsspillet med holdene fra vest- og syd-regionen, og som dermed rykkede op for anden sæson i træk.