Diskussion:Kvinde
From Wikipedia, the free encyclopedia
Forklaringen på denne forskel er at mange arvlige sygdomme er på X-kromoxomet, og da kvinder har to X-kromozomer så kan de suplere hinanden, så kvinden ikke får sygdomen men giver den vidre til sine børn, hvoraf drengene bliver syge og pigerne som regel kun bliver bære af sygdommen.
![]() |
Denne artikel, kategori eller skabelon er en del af WikiProjekt Kvinder, et forsøg på at koordinere oprettelsen af kvinde- og feminisme-relaterede artikler på Wikipedia. Hvis du er interesseret kan du redigere artiklen som denne skabelon sidder på eller besøge projektsiden, hvor du kan deltage i projektet. | |
Stub | Denne artikel er blevet vurderet til Klasse Stub på vurderingsskalaen. Eventuelle kommentarer om vurderingen kan skrives i huskeliste-form på denne diskussionsside. |
Det lyder meget sort for mig. Skulle 2 kromosomer ophæve hinandens dårligdomme?? Jeg er ikke genetisk ekspert, men jeg mener at det bør begrundes. Haabet - du har aben! --Jørgen 23. feb 2005 kl. 11:32 (CET)
Der er den samme kode på begge sæt, og hvis den ene kode ikke virker så kan den anden lave det nødvendige stof. Haabet 23. feb 2005 kl. 12:59 (CET)
- Haabet har sådan set ret i det rent genetiske i dette afsnit. Vi har alle to udgaver af hvert kromosom. Ødelægges det ene kromosom, f.eks. et der er ansvarig for produktion af et eller andet protein, så tager det andet kromosom over, så proteinet stadig produceres i kroppen.
- Undtaget er kønskromosomerne, hvor mændene "mangler" et lille stykke - det kaldes y-kromosomet. De er derfor sårbare overfor ændringer i kromosomer der findes i dette område. Et klassisk eksempel er blødersyndromet. Hvor kvinder typisk er bærere af sygdommen, mens mændene bliver blødere. Skulle en uheldig kvinde få to udgaver af bløderkromosomet - det sker hvis begge hendes forældre er bærere af sygdommen, så bliver hun også bløder - hvilket i øvrigt er temmeligt katastrofalt eftersom kvinder normalt bløder ca. en gang om måneden...
- Om man direkte kan sige at denne genetiske forskel er årsagen til at kvinder lever længere end mænd er jeg til gengæld mere usikker på. Der kan være uhyggeligt mange andre faktorer der spiller ind. Jeg ved ikke om der er lavet videnskabelige undersøgelser der overhovedet har været i stand til at filtrere de mange faktorer og påvise årsagen til denne forskel. Mvh Malene Thyssen 23. feb 2005 kl. 14:02 (CET)
- Jeg er uenig med afsnittet: "Forklaringen på denne forskel…", men har næret mig, og nøjedes med at rette lidt stavefejl.--pmh 11. jan 2006 kl. 19:24 (CET)
- Nå, jeg røg ind i en redigerinskonflikt, så jeg splitter mit svar op i 2:
- Det vil virke sådan i nogle tilfælde, men bør ikke stå alene som forklaring på levetidsforskelle. 2. del af svaret kommer på Haabets diskussionsside. --Jørgen 23. feb 2005 kl. 14:06 (CET)
- For en kort opsummereing på de sociale forhold, der også kan spille ind se fx http://www.ncpa.org/iss/hea/2003/pd050103f.html. --Anjoe 23. feb 2005 kl. 14:26 (CET)
Rygning har også en betydning, og mænd har en højere smærte grænse og går derfor for sent til læge.
Y oh X kromzomet er helt forskelige. Der er næsten ingen koder på y kromozomet. Haabet 24. feb 2005 kl. 10:03 (CET)
- Næsten ingen er måske så firkantet sagt igen. Y-kromosomet er det mindste kromosom, og X-kromosomet er et mellemstort kromosom, men kromosom 22 er ikke meget større end Y-kromosomet (hvis man tæller baser, er 22 faktisk mindst). Se mere på en:Chromosome (og følg links derfra). --Palnatoke 24. feb 2005 kl. 10:18 (CET)
Der er vist noget du har misforstået. y-kromoxomet koder for mand og for hårvægst på ørene hvor der er meget mere på x-kromzometHaabet 24. feb 2005 kl. 12:49 (CET)
- Om igen, Haab - Y-kromosomet rummer faktisk adskillige (vistnok 78) aktive gener, hvoraf SRY (der koder for mand) er ét. Nogle få af Y-kromosomets gener er desuden også på X-kromosomet. --Palnatoke 24. feb 2005 kl. 13:59 (CET)
Jeg har tilladt mig at fjerne ændringer, kaldt en gendannelse, da den i mine øjne er en start på en redigeringskrig. Jeg vil gerne at vi opnår konsensus her på diskussionssiden inden selve artiklen bliver kastet frem og tilbage mellem versioner. --Jørgen 25. feb 2005 kl. 10:32 (CET)
- Burde hele denne diskussion ikke flyttes til diskussionen til en artikel om y-kromosomet? Mvh Malene Thyssen 25. feb 2005 kl. 10:55 (CET)
- Nej om x-kromzomet, da sygdommene er på X-kromzomet.Haabet 26. dec 2005 kl. 10:19 (CET)