Det tidlige moderne Irland 1536–1691
From Wikipedia, the free encyclopedia
Det var i denne periode at to grundlæggende temaer i den irske historie for alvor blev grundlagt – for det første at man underlagde sig administrationen i London og for det andet konflikten mellem protestanter og katolikker. Endvidere markerede perioden en overgang fra et statsløst klanbaseret gælisk samfund til et regerende statsstyre der mindede om det styre der fandtes de fleste andre steder i Europa. Perioden er afgrænset således at den begynder med Henrik VIII's afsættelse af Fitzgeraldklanen som statslige repræsentanter for Irland i 1536 i den ene ende og afsluttes i den anden ende af de irske katolske jakobineres overgivelse i Limerick i 1691 som er set som den endelige nedkæmpelse af irsk uafhængighed fra London.
Artiklen indgår i serien om |
Kronologisk |
Tidlig historie Tidlig middelalder Senmiddelalderen Irlands bosættelse, 16.-17. årh. Republikken Irlands historie |
Tematisk |
Økonomisk historie Socialhistorie Udvandrerhistorie |
Konflikten i Nord-Irland |
1922–1968 1968–1997 Efter 1997 |
Artiklen indgår i en serie om Irlands historie
Periodens begyndelse er Henrik VIII´s engelske reformation, hvormed startskuddet til Irlands totale forandring sættes da den pavelige autoritet brydes. Hvor Henrik VIII brød med paven i Rom, tog hans søn Edward VI skridtet fuldt ud brød komplet med de pavelige doktriner. Hvor englænderne, waliserne og senere også skotterne accepterede bruddet, forblev irerne katolikker. Det faktum var med til at bestemme irernes forhold til englænderne de næste 400 år, da reformationen affødte et engelsk ønske om en generobring af Irland som engelsk koloni. Det religiøse skisma kom til at betyde at indfødte irere samt (katolske) gammel-engelske var udelukket fra magten i den nye kolonisation.