![cover image](https://wikiwandv2-19431.kxcdn.com/_next/image?url=https://upload.wikimedia.org/wikipedia/commons/thumb/4/44/Arab_Spring_map.svg/langda-640px-Arab_Spring_map.svg.png&w=640&q=50)
Det Arabiske Forår
From Wikipedia, the free encyclopedia
Protesterne i den arabiske verden 2010-2011 (eller Det Arabiske Forår) var en serie af demonstrationer i arabiske lande i Nordafrika og på den arabiske halvø, med krav om blandt andet demokratiske reformer. De begyndte den 17. december 2010 i Tunesien med baggrund i at den arbejdsløse akademiker Mohamed Bouazizi satte ild til sig selv efter at politiet havde beslaglagt hans grøntsagsvogn, og førte senere til at landets præsident Ben Ali måtte gå af. Massedemonstrationerne spredte sig siden videre til andre lande i den arabiske verden og har ført til flere omfattende forandringer i den arabiske verdens politiske klima.
![Thumb image](http://upload.wikimedia.org/wikipedia/commons/thumb/4/44/Arab_Spring_map.svg/640px-Arab_Spring_map.svg.png)
![Thumb image](http://upload.wikimedia.org/wikipedia/commons/thumb/1/11/Hosni_Mubarak_facing_the_Tunisia_domino_effect.png/640px-Hosni_Mubarak_facing_the_Tunisia_domino_effect.png)
Ud over Tunesien fandt demonstrationerne sted i Algeriet, Egypten, Syrien, Bahrain, Libyen og Yemen. Mindre eller relaterede demonstrationer forekom også i Mauretanien, Saudiarabien, Jordan, Oman, Djibouti, Sudan, Marokko, Iran og Vestsahara. Den 11. februar 2011 blev også Egyptens præsident Hosni Mubarak tvunget til at gå af som følge af de omfattende protester i landet.