Den lyskrævende fase
From Wikipedia, the free encyclopedia
Den lyskrævende fase er den fase af fotosyntesen, som kræver tilførsel af energi i form af lys (fotoner). I løbet af denne fase dannes de enheder ATP og NADPH, som er nødvendige, for at den ikke-lyskrævende del af fotosyntesen (Calvins cyklus) kan forløbe uhindret, sådan at planten kan skabe et nettooverskud af organisk stof, når dagen er omme.
Lysenergien omdannes til kemisk energi gennem de lysafhængige processer. Denne produktion af kemisk energi er kun ca. 5-6 % effektiv, da hovedparten af det lys, som rammer planten, tibagekastes uden at blive optaget.[1] Imidlertid bliver ca. 30-50 % af den energi, som opfanges, omdannet til kemisk energi.[2] Produkterne fra de lysafhængige processer er ATP fra fosforyliseringen og NADPH fra fotoreduktionen. Begge bruges derefter som energikilder i de ikke-lysafhængige proesser.
Det er ikke alle bølgelængder af lys, der kan understøtte fotosyntesen. Den del af spektret, som er fotosynteseaktivt, har nøje sammenhæng med de forskellige farvestoffer i bladet. F.eks. hænger det aktive spektrum hos grønne planter sammen med klorofylets og karotenoidernes optagelsesspektrum, der topper inden for det blåviolette og røde lys. Hos rødalger svarer optagelsesspektret for fycobilinfarvestofferne til blågrønt lys, hvad der tillader algerne at vokse på vanddybder, der bortfiltrerer de længere bølgelængder, som bruges af de grønne planter. Den ikke-optagne del af lysspektret er den, som giver planterne deres farve (f.eks. grønne planter, røde alger eller violette bakterier), og som er den mindst effektive til fotosyntese i netop disse organismer.
Hos planterne foregår de lysafhængige processer i grønkornenes tylakoide membraner, og de udnytter lysenergi til fremstilling af ATP og NADPH. De lysafhængige processer har to former: de cykliske og de ikke-cykliske.