Den Pfalziske Arvefølgekrig

Den pfalziske Arvefølgekrig var en krig der blev udkæmpet 1688 — 1697 primært i Europa, mellem Frankrig og en europæisk koalition med bl.a. det Tysk-romerske rige, England, Spanien, Holland og Sverige.

Pfalziske Arvefølgekrig
Del af Den fransk-nederlandske krig
Belejringen af Namur, juni 1692 af Martin Jean-Baptiste le vieux
Dato 1688–97 Sted Europa, mindre strejfninger i Nordamerika. Resultat Pinerolo til Savoyen, Vilhelm 3. af Oranien anerkendtes af Frankrig som konge af England. Casus belli Ludvig 14. af Frankrig brød Regensburg-våbentilstanden.
Parter
Tysk-romerske rige Forenede Nederlande England Spanien Hertugdømmet Savoyen Sverige, andre	Frankrig Irske jakobitter

Krigen begyndte, da Ludvig 14. af Frankrig ikke overholdt Regensburg-våbenstilstanden af 1684. Han erklærede, at han ville besætte kurfyrst Karl af Pfalz’ land efter hans død (1685) som sikkerhed for de fordringer, han gjorde på sin svigerinde hertuginde Elisabeth Charlotte af Pfalz' vegne på hendes broders rørlige ejendom og allodialgodser. Nu sluttede kejser Leopold i Berlin (1688) en overenskomst med kurfyrst Frederik Vilhelm af Brandenburg og i Augsburg med de øvrige tyske fyrster, Spanien og Sverige, hvorved de forpligtede sig til at opretholde det tyske riges integritet.

Dette forbund og et ærkebispevalg i Köln benyttede Ludvig som påskud for at erklære kejseren krig (1688), og da Vilhelm 3. af Oranien var landet i England for at fordrive Jakob 2. af England, fik også de Forenede Nederlandes parlament, Generalstaterne, en krigserklæring. Nederlandene og England tiltrådte året efter Augsburg-forbundet, og i 1690 sluttede Savojen sig til Ludvigs fjender. Med næsten uafbrudt held kæmpede de franske hære i Tyskland, Nederlandene, Spanien og Italien. Det skønne Pfalz blev ifølge François-Michel le Tellier, marquis de Louvois' plan ødelagt i bund og grund, og hverken kejseren eller de tyske fyrster formåede trods ihærdige anstrengelser at trænge fjenden tilbage over Rhinen.

I Nederlandene sejrede Luxembourg ved Fleurus (1690), Steenkerke (1692) og Neerwinden (1693). I Italien sejrede Nicolas Catinat ved Staffarda (1690) og Marsaglia (1693), og i Katalonien tabte spanierne den ene by efter den anden. Derimod led den franske flåde under Anne Hilarion de Tourville et afgørende nederlag ved La Hogue (1692).

Efterhånden blev begge parter trætte, og da Ludvig 14. ønskede sig frie hænder ved Karl 2. af Spaniens ventede død, var han så meget mere villig til at åbne underhandlinger. Først sluttede Savojen fred i Turin (19. august 1696), hvorved det fik Pignerol tilbage; i 1697 åbnedes Fredskongressen i Rijswijk ved Haag, og 20. september samme år vedtoges fredstraktaten af England, Generalstaterne og Spanien. Ludvig anerkendte Vilhelm 3. som engelsk konge, lovede hollænderne udvidet handelsfrihed i Frankrig og tilbagegav Spanierne de fleste erobrede byer.

Først 30. oktober 1697 undertegnede kejserens gesandt protokollen; Ludvig tilbagegav alle byer erobret i Genforeningskrigen (1683-1684), der lå uden for uden for Elsass, fik en afståelsessum til Elisabeth Charlotte (Liselotte af Pfalz) og tvang i sidste øjeblik Tyskland til at lade den katolske religion, som franskmændene under krigen havde indført i Pfalz, fortsætte efter freden.

Litteratur

• Chandler, David G. The Art of Warfare in the Age of Marlborough. Spellmount Limited, (1990). ISBN 0-946771-42-1
• Childs, John. Warfare in the Seventeenth Century. Cassell, (2003). ISBN 0-304-36373-1
• Doyle, William. Short Oxford History of France – Old Regime France. Oxford University Press, (2001). ISBN 0-19-873129-9
• Elson, Henry William. History of the United States of America. The MacMillan Company, (1905).
• Guttridge, George H. The Colonial Policy of William III in America and the West Indies. Frank Cass Publishers, (1966).
• Kinross, John. The Boyne and Aughrim: The War of the Two Kings. The Windrush Press, (1998). ISBN 1-900624-07-9
• Lynn, John A. The Wars of Louis XIV: 1667–1714. Longman, (1999). ISBN 0-582-05629-2
• McKay, Derek & Scott, H. M. The Rise of the Great Powers: 1648–1815. Longman, (1984). ISBN 0-582-48554-1
• Miller, John. James II. Yale University Press, (2000). ISBN 0-300-08728-4
• Roger N.A.M. The Command of the Ocean: A Naval History of Britain 1649–1815, Penguin Group, (2006). ISBN 0-14-102690-1
• Rowlands, Guy. Louis XIV, Vittorio Amedeo II and French Military Failure in Italy, 1689-96. (2000)
• Storrs, Christopher. War, Diplomacy and the Rise of Savoy, 1690–1720. Cambridge University Press, (1999). ISBN 0-521-55146-3
• Symcox, Geoffrey. War, Diplomacy, and Imperialism: 1618–1763. Harper & Row, (1973). ISBN 0-06-139500-5.
• Taylor, Alan. American Colonies: The Settling of North America. Penguin Books, (2002). ISBN 0-14-200210-0
• Wolf, John B. The Emergence of the Great Powers: 1685–1715. Harper & Row, (1962). ISBN 0-06-139750-4
• Wolf, John B. Louis XIV. Panther Books, (1970). ISBN 0-586-03332-7

Denne artikel stammer hovedsagelig fra Salmonsens Konversationsleksikon 2. udgave (1915–1930). Du kan hjælpe Wikipedia ved at ajourføre sproget og indholdet af denne artikel. Hvis den oprindelige kildetekst er blevet erstattet af anden tekst – eller redigeret således at den er på nutidssprog og tillige wikificeret – fjern da venligst skabelonen og erstat den med et dybt link til Salmonsens Konversationsleksikon 2. udgave (1915–1930) som kilde, og indsæt [[Kategori:Salmonsens]] i stedet for Salmonsens-skabelonen.