![cover image](https://wikiwandv2-19431.kxcdn.com/_next/image?url=https://upload.wikimedia.org/wikipedia/commons/thumb/9/97/Blason_Christian_Ier_de_Oldenbourg_%25281425-1481%2529_Roi_de_Su%25C3%25A8de%252C_de_Danemark_et_de_Norv%25C3%25A8ge_%2528retouched%2529.svg/langda-640px-Blason_Christian_Ier_de_Oldenbourg_%25281425-1481%2529_Roi_de_Su%25C3%25A8de%252C_de_Danemark_et_de_Norv%25C3%25A8ge_%2528retouched%2529.svg.png&w=640&q=50)
Danske besiddelser
1536–1953 Danmark–Norge og Danmarks kolonier / From Wikipedia, the free encyclopedia
Danmark eller den danske konge har gennem tiderne haft forskellige geografiske besiddelser, dels uden for landets folkelige grænser, dels i form af mistede landsdele (Skånelandene). Danernes oprindelse er beskrevet i forskellige sagn, men ikke dokumenteret. Landet har ikke været samlet i tiden før Vikingetiden, og før det har der muligvis været tale om flere kongedømmer, herunder danernes rige med kongesæde i Lejre, og jydernes med sæde i Jelling.[1]
"Det danske monarki" omdirigeres hertil. For andre betydninger, se Helstaten (1814-1864) eller Det danske kongehus.
![Thumb image](http://upload.wikimedia.org/wikipedia/commons/thumb/9/97/Blason_Christian_Ier_de_Oldenbourg_%281425-1481%29_Roi_de_Su%C3%A8de%2C_de_Danemark_et_de_Norv%C3%A8ge_%28retouched%29.svg/320px-Blason_Christian_Ier_de_Oldenbourg_%281425-1481%29_Roi_de_Su%C3%A8de%2C_de_Danemark_et_de_Norv%C3%A8ge_%28retouched%29.svg.png)
I den sene Vikingetid nåede de danske besiddelser et højdepunkt med Knud den Stores rige, der omfattede Norge og England. Det tabte Nordsøimperium blev i det 13. århundrede erstattet af korstogsbesiddelser i Østersøen. Fra slutningen af det 14. århundrede regerede den danske monark over Kalmarunionenen med Norge og Sverige. Sverige løsrev sig i 1520'erne, mens statsforbundet Danmark-Norge varede frem til 1814.
Danmark bevarede kontrollen over de oprindeligt norske bilande: Island, Færøerne og Grønland. Dertil kom Helstatens andre landsdele frem til 1864: Slesvig, Holsten og Lauenborg, samt i perioder andre besiddelser i det nuværende Nordtyskland. Desuden var der fra 1620 til 1917 forskellige danske kolonier i Asien, Afrika og Caribien, der efterhånden blev solgt til Storbritannien og USA. Endelig blev Island uafhængigt i 1918.