Danmarks største byer
Wikimedia liste / From Wikipedia, the free encyclopedia
Dette er en liste over Danmarks største byer. Bemærk at indbyggertal for "byer" og "kommuner" ikke er identiske størrelser. For at se indbyggertallet for de mest folkerige kommuner i Danmark gå til: Kommuner i Danmark efter indbyggertal.
- Der er for få eller ingen kildehenvisninger i noterne af denne artikel, hvilket er et problem. Du kan hjælpe ved at angive troværdige kilder til de påstande, som fremføres.
Danmarks Statistik udarbejder hvert år en byopgørelse[1]over indbyggertallet i Danmarks byer. Byopgørelsen er baseret på byområde-definitionen,[2]som kræver en sammenhængende bebyggelse med mindst 200 indbyggere, hvor afstanden mellem to huse ikke overstiger 200 meter. Såfremt et brud i bebyggelsesmønsteret skyldes tilstedeværelsen af større offentlige anlæg – parker, kirkegårde eller lignende – medregnes bebyggelser på begge sider stadig til samme byområde. Særligt i Københavnsområdet er bebyggelser, der tidligere blev regnet som selvstændige, med tiden vokset sammen til et større samlet byområde; København, som Danmarks Statistik betegner Hovedstadsområdet.