Superisligaen 2013-14
From Wikipedia, the free encyclopedia
Metal Ligaen 2013-14 var turneringen om det 57. DM i ishockey for mænd. Turneringen havde deltagelse af ni hold og indledtes med et grundspil, hvor de ni hold hver spillede 40 kampe. Herefter gik nr. 1-8 videre til slutspillet med kvartfinaler, semifinaler og finale, som alle blev spillet bedst af 7 kampe, og en bronzekamp over to kampe.
Metal Ligaen | |
---|---|
Sæson | 2013-14 |
Mester | SønderjyskE Ishockey (8. titel)[1] |
Andenplads | Herning Blue Fox |
Tredjeplads | Frederikshavn White Hawks |
Nedrykkere | Ingen |
Kvalificeret til Champions Hockey League | SønderjyskE Ishockey |
Kvalificeret til IIHF Continental Cup | Herning Blue Fox |
Højeste tilskuerantal | 5.000 (to af finalerne i Vojens) |
Tilskuergennemsnit | 1.651 pr. kamp[2] |
Metal Ligaen | |
Mesterskabet blev vundet af de forsvarende mestre fra SønderjyskE Ishockey, der endte grundspillet på førstepladsen, og som i finalen i slutspillet besejrede Herning Blue Fox med 4-3 i kampe. Den afgørende kamp blev spillet den 18. april 2014 i SE Arena i Vojens, hvor sønderjyderne vandt med 4-2. Dermed vandt SønderjyskE DM-titlen for femte gang under dette navn, mens det var 8. DM-titel for moderklubben Vojens IK.
Bronzemedaljerne blev vundet af Frederikshavn White Hawks, der i bronzekampen besejrede Aalborg Pirates. White Hawks vandt den første kamp med 8-4 på hjemmebane, og så var det tilstækkelig at opnå 4-4 i returkampen dagen efter i Aalborg.