From Wikipedia, the free encyclopedia
Van Doorne's Automobiel Fabriek N.V. normalt blot kendt som DAF er en hollandsk lastbilfabrikant, og hører som mærke til den amerikanske Paccar-koncern.
DAF | |
---|---|
Virksomhedsinformation | |
Selskabsform | Naamloze vennootschap |
Branche | Bilindustri |
Grundlagt | 1928 |
Grundlægger | Hub van Doorne |
Etableringssted | Eindhoven, Holland |
Hovedsæde | Eindhoven, Holland |
Nøglepersoner | Harrie Schippers |
Produkter | Tunge erhvervskøretøjer (lastbiler) |
Organisation | |
Ejer | Paccar |
Moderselskab | Paccar |
Eksterne henvisninger | |
www.daftrucks.dk | |
OpenCorporates | nl/17078445 |
Information med symbolet hentes fra Wikidata. |
I år 1928 grundlagde Hub van Doorne i Eindhoven Hub van Doorne, Machinefabriek en Reparatieinrichting som kommanditselskab (Commanditaire vennootschap). I starten koncentrerede firmaet sig om svejse- og smedearbejde for Eindhovens skibsfart samt Philips. Depressionen i 1930'erne tvang brødrene van Doorne − i mellemtiden var også Hub van Doornes lillebror Wim van Doorne blevet ansat i firmaet − til at se sig om efter nye arbejdsområder.
Firmaet blev i 1932 omdøbt til Van Doorne’s Aanhangwagenfabriek N.V. (DAF) og ændret til aktieselskab (hollandsk: Naamloze vennootschap/N.V.). Fra dette tidspunkt fokuserede firmaet udelukkende på produktion af tungt læsselige lastbilsanhængere. I 1936 blev verdens første containersættevogn udviklet.
Under 2. verdenskrig blev der for første gang bygget trækkøretøjer, nemlig tunge artillerislæbere til militæret. Efter krigen fulgte i 1948 et nyt navneskifte, denne gang til Van Doorne’s Automobiel Fabriek N.V.
I 1949 begyndte DAF ud over anhængere også at fremstille lastbiler, som i det første lange stykke tid havde motorer fra den britiske fabrikant Leyland. Senere fulgte licensproduktion samt videreudvikling af Leyland-motorerne af DAF, indtil man senere gik over til at producere komplet egenudviklede motorer.
En stærk side af DAF's lastbilproduktion var de fra begyndelsen frontstyrede førerhuse, i starten runde men fra 1960'erne mere kantede, men kernen har ikke ændret sig meget frem til i dag. Fra 1950'erne til 1972 omfattede modelprogrammet ligeledes hjelmvogne.
Fra 1958 blev der med DAF 60, DAF 30 ("Daffodil"), DAF 33 og DAF 66 også fremstillet personbiler. DAF-personbilerne er specielt kendt for deres revolutionære drivlinje med Variomatic-gearkassen, et trinløst automatgear med kilerem, som muliggør en rykfri kørsel i et optimalt omdrejningsområde. Teoretisk set kunne bilen derved køre lige hurtigt forlæns og baglæns.
Personbilsafdelingen blev i 1975 solgt til Volvo. Med DAF 77 blev der udviklet endnu en personbil med Variomatic, som kom på markedet som Volvo 343 og også blev markedsført i Holland.
I 1970'erne var DAF med i joint venture'et De fires klub sammen med Saviem, Magirus-Deutz og Volvo. I 1996 overtog den amerikanske Paccar-koncern den tilbageværende lastbilsafdeling, men DAF findes alligevel fortsat på nyvognsmarkedet som selvstændigt mærke.
Ligesom flere andre lastbilfabrikanter har også DAF inddelt deres modeller i serier:
Klasse | Modelserie |
---|---|
Lette lastbiler | LF |
Middeltunge lastbiler | CF |
Tunge lastbiler | XF |
År | Udvalg |
---|---|
1962 − 1974 |
|
1973 − 1986 |
|
1987 − 1996 |
|
1997 − 2002 | |
2002 − 2006 |
|
2006 − |
|
Model | Byggeår | Antal produceret | Bemærkning |
---|---|---|---|
DAF 600 | 1959 − 1963 | 30.591 | |
DAF 750 | 1961 − 1963 | 16.767 | |
DAF 30 | 1961 − 1963 | 23.045 | Kaldet "Daffodil" |
DAF 31 | 1963 − 1965 | 56.200 | Kaldet "Daffodil" |
DAF 32 | 1965 − 1967 | 53.674 | Kaldet "Daffodil" |
DAF 44 | 1966 − 1974 | 167.902 | |
DAF 55 | 1968 − 1972 | 153.263 | |
DAF 55 Marathon | 1971 − 1972 | 10.967 | |
DAF 66 | 1972 − 1975 | 101.967 | Fra 1976 bygget videre som Volvo 66 |
DAF 66 Marathon | 1972 − 1973 | 14.382 | |
DAF 66 Marathon 1300 | 1973 − 1975 | 23.074 | |
DAF 66 YA | 1974 − 1975 | 1.201 | Militærkøretøj |
DAF 46 | 1974 − 1976 | 32.535 | Efter Volvos overtagelse solgt et år mere som DAF |
Seamless Wikipedia browsing. On steroids.
Every time you click a link to Wikipedia, Wiktionary or Wikiquote in your browser's search results, it will show the modern Wikiwand interface.
Wikiwand extension is a five stars, simple, with minimum permission required to keep your browsing private, safe and transparent.