From Wikipedia, the free encyclopedia
D'Artagnan er en fiktiv person, der især er kendt fra Alexandre Dumas den ældres romaner og første gang optræder i De tre musketerer. Som andre af Dumas' personer er han løst baseret på en virkelig person, her Charles de Batz-Castelmore d'Artagnan. Inden Dumas gjorde brug af d'Artagnan, var han første gang brugt i en roman af Gatien de Courtilz de Sandras, Les mémoires de M. d'Artagnan (1700), og Dumas baserede ham på denne roman.
D'Artagnan | |
---|---|
Information | |
Skabt af | Alexandre Dumas, den ældre |
Spillet af | Douglas Fairbanks, Jean-Paul Belmondo, Philippe Noiret, Chris O'Donnell, Jean Marais, Rinal Mukhametov, Logan Lerman, Gabriel Byrne, Jeremy Brett, Michael York, François Civil, Don Ameche, Justin Chambers, Luke Pasqualino, Michail Bojarskij, Pierfrancesco Favino, Gérard Barray, Vincent Elbaz, Gene Kelly |
Død | 25. juni 1673 |
Arbejde | Fægter, soldat, Musketer |
Far | D'Artagnan's father[1] |
Partnere | Constance Bonacieux, Lady de Winther |
Statsborgerskab | Kongeriget Frankrig |
Sprog | Fransk |
Information med symbolet hentes fra Wikidata. Kildehenvisninger foreligger sammesteds. |
Hos Dumas følger man d'Artagnan gennem det meste af hans voksne liv fra han som ung, fattig og ambitiøs kom fra fødeegnen Gascogne til Paris for at søge lykken som musketer. I den første af Dumas' romaner, De tre musketerer, kommer han som følge af familiemæssige forbindelser ind i musketerkorpset. Allerede inden hans optagelse kommer han i karambolage med de tre musketerer Athos, Porthos og Aramis, der dog hurtigt accepterer d'Artagnan som en god kollega og ven. I løbet af romanen har de en række eventyr, der bringer ham på kongens og dronningens side i magtkampe mod kardinal Richelieu. Til slut i romanen anerkender Richelieu d'Artagnan og udnævner ham til løjtnant blandt musketererne.
Han optræder i yderligere to romaner af Dumas, Tyve år efter og Musketerernes sidste bedrifter, hvor han involveres i flere eventyr.
Sammen med Athos, Porthos og Aramis oplever læseren d'Artagnan som en lederskikkelse, der tager initiativ til deres eventyr og udviser både stort mod og stor kløgt. På den anden side er han yngre end de tre, og de påtager sig derfor beskytterroller over for ham. Især Athos opfatter ham ud over som en kollega og ven også som en søn.
Skuespillere, der har spillet d'Artagnan i film og serier inkluderer:
Seamless Wikipedia browsing. On steroids.
Every time you click a link to Wikipedia, Wiktionary or Wikiquote in your browser's search results, it will show the modern Wikiwand interface.
Wikiwand extension is a five stars, simple, with minimum permission required to keep your browsing private, safe and transparent.