![cover image](https://wikiwandv2-19431.kxcdn.com/_next/image?url=https://upload.wikimedia.org/wikipedia/commons/thumb/a/af/Deafness_and_hard_of_hearing_symbol.png/640px-Deafness_and_hard_of_hearing_symbol.png&w=640&q=50)
Døvhed
tab af hørelse / From Wikipedia, the free encyclopedia
Døvhed er manglende evne til at høre (latin: surditas). En døv person er enten født døv eller er blevet det tidligt i barndommen. Døve mangler enten hørelsen helt eller har en så begrænset hørerest, at den ikke kan bruges til at opfatte talesprog. Tegnsprog er derfor døves naturlige kommunikationsform.
![Thumb image](http://upload.wikimedia.org/wikipedia/commons/thumb/a/af/Deafness_and_hard_of_hearing_symbol.png/320px-Deafness_and_hard_of_hearing_symbol.png)
Til gruppen af døve hører også døvblevne og svært hørehæmmede, som vælger at have deres sproglige, sociale og kulturelle tilhørsforhold i døveverdenen.
Døve er ikke stumme – deres taleorganer fejler ikke noget. Betegnelsen døvstum er derfor misvisende. Når mange døve imidlertid kun i begrænset omfang bruger deres talesprog, er det, fordi de ikke kan kontrollere deres egen tale eller høre, om noget lyder uklart eller forkert.