Dårekiste
From Wikipedia, the free encyclopedia
En dårekiste var i ældre tid en burlignende kiste med ribber, eller et aflukke af tømmerværk (beplankning), hvori man indespærrede sindssyge. Senere også en fængselscelle, hvor den forvarede farlige sindssyge.[2] Begrebet blev fra 1600-tallet også brugt om isolering af vanskelige fanger og beboere i tugthus og fattighus.
En dårekiste er at betragte som forløberen for den nyere "sindssygeanstalt", hvilket i dagens sprogbrug svarer til et psykiatrisk hospital. Med dårekisten tilstræbte man ingen behandling af de syge; der var alene tale om opbevaring i ofte ganske små lukafer, som de sindssyge ikke måtte forlade.
I 1770 havde Sct. Hans Hospital 200 patienter, hvoraf de 14 var i dårekister, 28 i indelukningskamre samt 64 vanvittige.[3]