![cover image](https://wikiwandv2-19431.kxcdn.com/_next/image?url=https://upload.wikimedia.org/wikipedia/commons/thumb/d/d1/Kronika_z_Roskilde_1898_Kbh_%2528ubt%2529.jpg/640px-Kronika_z_Roskilde_1898_Kbh_%2528ubt%2529.jpg&w=640&q=50)
Roskildekrøniken
From Wikipedia, the free encyclopedia
Roskildekrøniken (latin: Chronicon Roskildense) er et lille latinsk værk - men skrevet i Roskilde - der ansees at være den ældste danske historiske beretning på skrift. Traditionelt sagt omhandler krøniken den tid hvor kristendommen blev indført i Danmark, fra Harald Danekonges dåb i Mainz år 826 til begyndelsen af Valdemarernes tid i 1100-tallet.
![Thumb image](http://upload.wikimedia.org/wikipedia/commons/thumb/d/d1/Kronika_z_Roskilde_1898_Kbh_%28ubt%29.jpg/320px-Kronika_z_Roskilde_1898_Kbh_%28ubt%29.jpg)
I den historiske tradition er Roskildekrøniken en del af Danmarks nationalhistorie (de) - "[…]det ældste forsøg på at skrive en sammenhængende fremstilling af Danmarks historie," (Olrik 1898),[1] "[…]bortset fra nogle annalistiske optegnelser[…]vistnok[…] det ældste af en dansk Mand forfattede Værk, der med særlig opmærksomhed behandler Danmarks verdslige, politiske Historie.", (Gertz 1917),[2] som "[…]i kraft af sin tæthed på begivenhederne altid [har] spillet en vigtig rolle for tolkningen af Danmarks historie i det sene 1000-tal og det tidlige 1100-tal." (Gelting 2002).[3]