dansk-tysk prins og officer From Wikipedia, the free encyclopedia
Christian, prins af Hessen-Kassel (14. august 1776 – 14. november 1814 på Odense Slot) var en tysk prins og dansk officer, bror til Frederik af Hessen.
Christian af Hessen | |
---|---|
Født | 14. august 1776 Gottorp Slot, Slesvig-Holsten, Tyskland |
Død | 14. november 1814 (38 år) Odense Slot, Danmark |
Gravsted | Slesvig Domkirke |
Far | Carl af Hessen |
Mor | Louise af Danmark |
Søskende | Louise Karoline af Hessen-Kassel, Frederik af Hessen, Marie Sophie Frederikke af Hessen-Kassel |
Uddannelse og virke | |
Beskæftigelse | Militærperson |
Nomineringer og priser | |
Udmærkelser | Ridder af Elefantordenen (1803) |
Information med symbolet hentes fra Wikidata. Kildehenvisninger foreligger sammesteds. |
Ridder af Elefantordenen 1803 |
Han var søn af feltmarskal, landgrev Carl af Hessen fik 1783 patent som oberst af kavalleriet, 1789 som generalmajor og udnævntes året efter til chef for Livregiment Ryttere, dog således at faderen skulle føre kommandoen for ham, indtil han blev myndig. I mellemtiden opholdt han sig i 2 år i Kiel for af Ludvig Jacob Binzer at blive sat ind i militærvidenskaberne og gennemgik derpå i København en eksercerskole ved infanteriet. 1803 blev han Ridder af Elefanten. Under troppekoncentrationen i Holsten 1805 overdroges ham kommandoen over en kavalleribrigade, 1808 blev han generalløjtnant, 1809 chef for fynske lette Dragoner, kommanderende general på Fyn og kavalleriinspektør, 1812 general af kavalleriet. Han havde fra ung af været udset til svigersøn af Frederik VI, og i september 1812 blev forlovelsen mellem ham og hans niece, prinsesse Caroline højtidelig deklareret, men prinsen var allerede dengang svag, og 14. november 1814 døde han på Odense Slot. Han lå begravet i forbindelsesbygningen mellem slottet og Sankt Hans Kirke, men i 1862 overførtes hans lig til Slesvig Domkirke.
Seamless Wikipedia browsing. On steroids.
Every time you click a link to Wikipedia, Wiktionary or Wikiquote in your browser's search results, it will show the modern Wikiwand interface.
Wikiwand extension is a five stars, simple, with minimum permission required to keep your browsing private, safe and transparent.