dansk arkitekt (1883-1972) From Wikipedia, the free encyclopedia
Christen Borch (4. marts 1883 i København – 4. november 1972) var en dansk arkitekt.
Christen Borch | |
---|---|
Født | 4. marts 1883 København, Danmark |
Død | 4. november 1972 (89 år) Hørsholm, Danmark |
Gravsted | Hørsholm Kirkegård |
Far | Martin Borch |
Uddannelse og virke | |
Uddannelsessted | Københavns Tekniske Skole, Metropolitanskolen, Kunstakademiets Arkitektskole |
Beskæftigelse | Arkitekt |
Nomineringer og priser | |
Udmærkelser | Dannebrogordenen |
Information med symbolet hentes fra Wikidata. Kildehenvisninger foreligger sammesteds. |
Christen Borch var søn af arkitekten Martin Borch og Marie Henriette f. Nyrop. Han blev student fra Metropolitanskolen 1901, murersvend 1902, gik på Det tekniske Selskabs Skole 1902-05 og på Kunstakademiets Arkitektskole 1904-09. Han var ansat hos Hack Kampmann 1907 og hos faderen Martin Borch ca. 1909-1917. 1910 vandt han den lille guldmedalje og to år efter Akademiets stipendium. Han rejste i Tyskland, Frankrig, Italien og Grækenland 1909; Italien og Tunis 1912-13.
Han var tilsynsførende arkitekt ved Carlsbergfondets bygninger, ved Frederik VII's Stiftelse på Jægerspris Slot og Vor Frue Kirke i København fra 1920, bestyrelsesformand for A/S til Opførelse af boliger for Arbejderklassen 1922, tilsynsførende arkitekt ved Landbohøjskolen fra 1926, bestyrelsesmedlem i Akademisk Arkitektforening 1927-31, censor ved Charlottenborg Forårsudstilling 1928-30 samt tilsynsførende arkitekt ved Statens Serumlaboratoriums og Justitsministeriets bygninger fra 1935. Han var Ridder af Dannebrog.
Han udstillede på Charlottenborg Forårsudstilling 1910-1914 og 1943-45 og på Danske Kunstnerslægter, Charlottenborg 1952.
Borch blev gift 1. gang 4. september 1910 i Brøndbyvester med Helga Louise Barfoed (4. september 1884 – 6. januar 1959), datter af sognepræst Erik Christian Nissen Barfoed og Thora Læssøe og 2. gang 2. april 1959 med Marie Nielsine Nielsen (7. august 1908 i Allerslev ved Præstø – 24. november 1996).
Seamless Wikipedia browsing. On steroids.
Every time you click a link to Wikipedia, Wiktionary or Wikiquote in your browser's search results, it will show the modern Wikiwand interface.
Wikiwand extension is a five stars, simple, with minimum permission required to keep your browsing private, safe and transparent.