Frédéric Chopin
polsk komponist og pianist (1810-1849) / From Wikipedia, the free encyclopedia
Frédéric François Chopin (polsk: Fryderyk Franciszek Chopin eller sjældnere Szopen; født 22. februar eller snarere 1. marts 1810[lower-alpha 1] , død 17. oktober 1849) var en polsk komponist og klavervirtuos af polsk-fransk afstamning. Han betragtes som en af de vigtigste repræsentanter for romantikkens musik. Chopin blev født i Żelazowa Wola, en landsby i Hertugdømmet Warszawa. Han voksede op i Warszawa, hvor han også fik sin musikalske uddannelse. Han nåede at komponere mange værker for klaver, inden han i 1830 i en alder af 20 år forlod Polen umiddelbart før Novemberopstanden.
Frédéric Chopin | |
---|---|
Information | |
Pseudonym | Chopin |
Født | Fryderyk Franciszek Chopin 22. februar 1810(1810-02-22)/1. marts 1810(1810-03-01)[lower-alpha 1] Żelazowa Wola, Polen |
Død | 17. oktober 1849 (39 år) Paris, Frankrig |
Dødsmåde | Naturlige årsager |
Dødsårsag | Tuberkulose |
Gravsted | Helligkorskirken, Cimetière du Père-Lachaise, Frédéric Chopins begravelse |
Statsborger | Frankrig, Hertugdømmet Warszawa, Kongrespolen, Det Russiske Kejserrige, Anden franske republik |
Bopæl | Duszniki-Zdrój, Valldemossa Charterhus, Dresden, Wien, Gdańsk, Wrocław, Manchester, Edinburgh, Valldemossa, Poznań, Warszawa, Kraków, Żelazowa Wola, Glasgow, Toruń, Kalisz, Berlin, Nohant-Vic, Poturzyn, Szafarnia, London, Paris |
Far | Nicolas Chopin |
Mor | Tekla Justyna Chopin |
Søskende | Ludwika Jędrzejewicz, Emilia Chopin, Izabela Barcińska |
Ægtefælle | Blev aldrig gift |
Partnere | Maria Wodzińska (1836-1837), George Sand (1837-1847) |
Sprog | Fransk, polsk |
Genre | Klassisk musik |
Beskæftigelse | Komponist og pianist |
Påvirket af | Johann Sebastian Bach, Wolfgang Amadeus Mozart |
Har påvirket | Robert Schumann Franz Liszt Johannes Brahms m.fl. |
Instrumenter | |
Klaver | |
Kendte værker | |
Etudes, Polonaise Op. 53, Ballader af Frédéric Chopin, Nocturner af Frédéric Chopin | |
Signatur | |
Information med symbolet hentes fra Wikidata. |
Chopin bosatte sig i Paris lige som mange andre polske flygtninge. I de følgende 19 år gav han kun ca. 30 offentlige koncerter. Han holdt mest af at spille under hyggeligere forhold i byens saloner eller hjemme i sin lejlighed. I Paris ernærede han sig som komponist og klaverlærer. Efter en del romantiske forhold til forskellige polske kvinder, herunder en mislykket forlovelse, levede Chopin fra 1837 til 1847 sammen med den franske forfatterinde Armandine Dupin (med pseudonymet ”George Sand”). Det meste af sit liv døjede Chopin med dårligt helbred; han døde i Paris i 1849 i en alder af 39 år.
Hovedparten af Chopins musikalske produktion er soloværker for klaver; han komponerede også to klaverkoncerter, en del kammermusik og 20 melodier til polske tekster. Mange af hans klaverværker kræver en veludviklet teknik. Hans soloværker spænder over mange genrer som balladen (som han gjorde til en selvstændig genre inden for klassisk musik), mazurkaen, valsen, nocturnen, polonæsen, etuden, impromptuet, scherzoen og præludiet.