From Wikipedia, the free encyclopedia
Cand.scient.bibl. (latin: candidatus/candidata scientiarum bibliotecaris) er betegnelsen på en person, der er indehaver af en kandidatgrad i Informationsvidenskab og kulturformidling fra Det Informationsvidenskabelige Akademi, tidligere Danmarks Biblioteksskole, og siden 1. april 2013 et institut på Københavns Universitet.
Uddannelsen til cand.scient.bibl. er normeret til 2 studenterårsværk eller 120 ECTS-point, og kan i Danmark kun læses på Det Informationsvidenskabelige Akademi. Adgangskravet til uddannelsen er en treårig universitær bachelorgrad (180 ECTS), eksempelvis en bachelorgrad i biblioteks- og informationsvidenskab. Dermed kræver erhvervelsen af cand.scient.bibl.-graden tilsammen 5 års universitetsuddannelse. Den engelske betegnelse er Master of Library and Information Science – MLISc.
En kandidatgrad i biblioteks- og informationsvidenskab består af 4 semestre, og afsluttes med, at den studerende på 4. semester udarbejder et kandidatspeciale. Hvert af de foregående 3 semestre er sammensat af et konstituerende valgfag (15 ECTS) og et frit valgfag (15 ECTS). Igennem hele uddannelsen arbejder den studerende på et avanceret niveau med biblioteks- og informationsvidenskabelige emner. Eksempler på valgfrie moduler er følgende:
Da modulerne er valgfrie er det i høj grad op til den studerende selv at tone uddannelsen i den retning som han/hun har mest interesse for.
Cand.scient.bibl.er bliver ansat i den private såvel som den offentlige sektor til at varetage formidlings- og udviklingsopgaver, f.eks.:
Herudover giver en kandidatgrad i biblioteks- og informationsvidenskab også mulighed for en akademisk forskningskarriere ved at indgå i en treårig forskeruddannelse, hvorved man kan erhverve sig en ph.d.-grad Arkiveret 2. juni 2011 hos Wayback Machine.
Seamless Wikipedia browsing. On steroids.
Every time you click a link to Wikipedia, Wiktionary or Wikiquote in your browser's search results, it will show the modern Wikiwand interface.
Wikiwand extension is a five stars, simple, with minimum permission required to keep your browsing private, safe and transparent.