Brystsvømning
From Wikipedia, the free encyclopedia
Brystsvømning er en stilart indenfor svømmesporten. Stilarten er udbredt blandt amatører, da denne i langsomt tempo er en af de mest afslappende stilarter. Brystsvømning kan dog også være ekstremt hårdt hvis denne foregår i meget hurtigt tempo som det er tilfældet i konkurrencesvømning.
Tidligere var brystsvømning oftest den stilart som børn som udgangspunkt lærte. I dag gør svømmere både brug af eksempelvis crawl- og brystsvømningselementer i forbindelse med de indledende træningsstadier. De fleste steder indlæres crawlteknikken dog først.
Svømmeteknisk foregår et brysttag ved at trække armene frem under vandet, og trække dem til sig ind under kroppen. Bensparket vil indtræffe når armene skubbes frem, og der sparkes væk fra kroppen.