Bruger:Pugilist/Sandkasse/Ruslands historie
From Wikipedia, the free encyclopedia
Den russisk-persiske krig 1826–1828 var den sidste større militære konflikt mellem Det Russiske Kejserrige og Qajar Iran. Krigen blev udkæmpet over territoriale stridigheder over det sydlige Kaukasus og regionen omkring den sydlige del af det Kaspiske Hav.
Russisk-persiske krig (1826–1828) | |||||||||||
---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|
Del af De russisk-persiske krige Kaukasuskrigene |
|||||||||||
![]() Maleri af Slaget ved Gandja (Franz Roubaud, 1887) |
|||||||||||
|
|||||||||||
Parter | |||||||||||
![]() | ![]() |
||||||||||
Ledere | |||||||||||
![]() ![]() ![]() ![]() ![]() | ![]() ![]() ![]() ![]() ![]() ![]() ![]() ![]() |
Krigens baggrund var den russiske ekspansion i regionen og den iranske modstand imod denne ekspansion i et område, som iranerne i århundreder havde betragtes som en del af det persiske rige og indflydelsessfære. Den foregående krig var afsluttet med persisk afståelse af store områder, men ellers med en uklar grænsedragning mellem de to riger.
I krigens første faser havde iranerne succes, bl.a. hjulpet af lokale opstande mod russiske garnisoner i Talisj, Gandja, Sjirvan, Sjajki og andre områder. Men russiske forstærkninger under den nyudnævnte general Ivan Paskevitj vendte krigen afgørende til Ruslands fordel og erobrede den vigtige by Tabriz i det nordvestlige Iran.
Krigen blev afsluttet med en fredstraktat, Turkmentjajtraktaten, i 1828, hvorved Iran opgav sine sidste territorier i Kaukasus til fordel for Rusland, Jerevan-khanatet og Nakhitjevan-khanatet stort set svarende til det, der i dag udgør Armenien, den nuværende selvstændige Aserbajdsjanske republik Nakhitjevan og den nuværende tyrkiske provins Iğdır. Traktaten gav også Rusland vetoret over for indsættelsen af nye regenter i Persien.