Bruger:Kalaha/London Underground
From Wikipedia, the free encyclopedia
London Underground (ofte kaldet the Underground eller the Tube) er et metrosystem, der betjener store dele af Storlondon og nogle dele af naboområderne Buckinghamshire, Hertfordshire og Essex i England. Det er verdens ældste underjordiske jernbanesystem, og den første del åbnede i 1863, på hvad der nu er Cirle og Hammersmith & City lines og dele af Metropolitan line.[3] I 1890 blev det også det første system til at benytte elektriske tog.[4] Hele netværket kaldes i dagligt tale the Tube blandt Londonere og i officielle udgivelser, selvom begrebet oprindeligt kun blev anvendt om de dybtliggende, borede linjer, hvorpå der kører tog med et mindre og mere cirkulært tværprofil, for at skelne dem fra de afgravede "cut and cover"-linjer, der var anlagt først.
- Se også: London Overground
London Underground | |||
---|---|---|---|
London Underground-tog på Lancaster Gate | |||
Overblik | |||
Type | Undergrundsbane | ||
Lokalitet | Storlondon, Chiltern, Epping Forest, Three Rivers og Watford | ||
Antal stationer | 270 betjenes (260 ejes) | ||
Antal linjer | 11 | ||
Dagligt passagertal |
3,04 mio. (anslået)[1] 3,4 mio. (hverdage) (anslået)[2] | ||
Drift | |||
Åbnet | 10. januar 1863 | ||
Operatør(er) | Transport for London | ||
Teknisk | |||
Strækningslængde | 402 km | ||
Sporvidde | 1.435 mm | ||
Elektrificering | ja | ||
|
De tidlige linjer af det nuværende London Underground-netværk blev bygget af diverse private selskaber. De blev en del af et integreret transportsystem i 1933, da London Passenger Transport Board (LPTB) eller London Transport blev oprettet. Den underjordiske netværk blev en separat enhed i 1985, da den britiske regering skabte London Underground Limited (LUL).[5] Siden 2003 har LUL været et fuldstændig ejet datterselskab af Transport for London (TfL), det lovfæstede selskab, ansvarlig for de fleste aspekter af transportsystemet i Storlondon, som ledes af en bestyrelse og en kommissær udpeget af Londons borgmester.[6]
The Underground betjener 270 stationer og 402 km spor,[1] hvilket gør den til verdens næstlængste metrosystem i henhold til rutelængde, kun overgået af Shanghai Metro.[7] Den har også et af de højeste antal stationer. I 2007 blev mere end en milliard passengerrejser registreret,[2] hvilket gør den til det tredje mest benyttede metrosystem i Europa, næstefter Moskva og Paris. The Tube er et internationalt ikon for London, sammen med netværkskortet (The tube map), der betragtes som et klassisk design, som mange andre transportkort over hele verden er blevet inspireret af. Selvom både Docklands Light Railway (DLR) og London Overground vises på netværkskortet, er de ikke en del af LUL-netværket.
I øjeblikket dækkes 86 % af driftsomkostningerne for London Underground af passagerindtægter.[8] Kun få London Underground-tog har air condition, hvilket gør at netværket bliver meget varmt om sommeren. Igangværende planer skal mindske dette problem med nye tog og andre tiltag.[9] Som følge af en opgraderingsplan til £10.000.000.000, lukkes nogle linjer næsten hver weekend.