Bruger:Hejsa/Cykelrytter
From Wikipedia, the free encyclopedia
Erik Zabel (født 7. juli 1970 i Østberlin) er en tidligere tysk professionel cykelrytter. Han blev regnet for at være en af verdens bedste sprintere i slutningen af 1990'erne. Zabel har blandt andet vundet den grønne pointtrøje i Tour de France hele seks gange i træk (1996–2001), pointkonkurrencen i Vuelta a España (2002–2004), og klassikeren Milano-Sanremo fire gange.
Erik Zabel | |||
---|---|---|---|
![]() | |||
Personlig information | |||
Fulde navn | Erik Zabel | ||
Kælenavne | Mr Milan-Sanremo | ||
Født | 7. juli 1970 (54 år) | ||
Land | ![]() | ||
Højde | 178 cm | ||
Holdinformation | |||
Nuværende hold | Milram | ||
Disciplin | Landevejscykling | ||
Rolle | Rytter | ||
Ryttertype | Sprinter | ||
Professionelle hold | |||
| |||
Store sejre | |||
Tour de France, 12 etaper
Milano-Sanremo (1997, 1998, 2000, 2001) Paris-Tours (1994, 2003, 2005) Amstel Gold Race (2000) HEW Cyclassics (2001) | |||
Del af Portal:Cykling | |||
I størstedelen af sin karriere cyklede Zabel for T-Mobile Team, hele tretten sæsoner, før han afsluttede med tre sæsoner på Team Milram. Han stoppede som professionel cykelrytter efter 2008-sæsonen, og Paris-Tours 12. oktober blev hans sidste landevejsløb. Før han stoppede, cyklede han også nogle seksdagesløb på bane. I dag er han blandt andet rådgiver for sprinterne på Team Columbia.
Zabel er sandsynligvis den mest vindende professionelle cykelrytter de sidste 20 år med godt over 200 sejre. Desuden er han den mest vindende tyske rytter gennem tiderne.
Zabel er søn af den tidligere cykelrytter Detlev Zabel og hans kone Marianne. Selv traf Zabel sin store kærlighed, Cordula, under et cykelløb mens han cyklede for RC Olympia Dortmund. De giftede sig efteråret 1992 og fik sønnen Rick et år senere. Rick er opkaldt efter den tidligere cykelrytter Rik van Looy og er aktiv cykelrytter. Som person bliver Zabel gerne beskrevet som sympatisk og jordnær.