Danmark var pionerer indenfor udvikling af kommerciel vindenergi helt tilbage i 1970'erne, og udgør i dag en væsentlig del af vindmøllerne rundt om i verden. Mange er produceret af danske producenter såsom Vestas og Siemens Wind Power sammen med mange komponentleverandører. Vindenergi producerede 33% af Danmarks samlede elforbrug i 2013, og 39% i 2014.[1][2][3] I 2012 vedtog den danske regering en plan om at øge andelen af elproduktion fra vind til 50% i 2020,[4] og til 84% i 2035.[5]
Da bekymringerne for global opvarmning voksede i 1980'erne, befandt Danmark sig med forholdsvis høje kuldioxidudslip per indbygger, primært som følge af de kulfyrende elkraftværker, der var blevet normalt efter energikriserne i 1973 og 1979.[6] Vedvarende energi blev et naturligt valg for Danmark, hvilket både mindskede vores afhængighed af andre landes energi og mindskede grunden til global opvarmning; forurening. I 1988 vedtog Danmark som en målsætning at skære kulstofemissionerne ned med 22% til 2005.[6] Den 29. marts 1985, et år før Tjernobyl-katastrofen, vedtog Danmark en lov, der forbyder opførelsen af atomkraftværker. I processen havde den danske græsrodsbevægelse en væsentlig rolle. Den danske anti-kernekraft bevægelses (OOA) smilende sollogo "Atomkraft, Nej Tak" blev spredt over hele verden, og de vedvarende alternativer blev fremmet af Organisationen for Vedvarende Energi (OVE).
Planlægningen af vindenergi blev bevidst effektiviseret af myndighederne for at undgå forhindringer.[7]
Mange lande forsøgte at støtte grøn teknologi som f.eks vindkraft, ved de fleste slog det dog fejl at gøre det til en levedygtig industri. Det danske system var dog en undtagelse, som gav 30% af startkapitalets omkostninger i de tidlige år, hvilket efterhånden blev reduceret til nul.[8]
Danmark har et relativt beskedent gennemsnitlige vindhastigheder som går fra 4,9 m/s til 5,6 m/s i 10 meter højde. Landbaserede vindforhold er bedst i den vestlige del af landet, og på de østlige øer med kyster mod syd eller vest. Landet har meget store 'offshore' vindressourcer, og store dele af havet med en lav vanddybde på 5-15 meter, hvor placeringen af vindmøller er mest muligt. Disse steder tilbyder højere vindhastigheder, som går fra 8,5 m/s til 9,0 m/s ved 50 m højde.[9] Vindressourcerne over Danmark blev kortlagt i 1999 af EMD International A/S og Forskningscenter Risø. Kortlægningen blev foretaget ved hjælp af modeller i WindPRO og WAsP. Resultatet blev brugt på over 1.200 vindmøller på landsplan.[10]
Analytikere forventer, at prisen på vindkraft kommer til at være 30 øre/kWh og dens håndteringsomkostninger kommer til at være 15 øre/kWh, hvilket er meget lavere end kul og naturgas som mindst koster 55 øre/kWh.[11] På grund af deres manglende evne til at håndtere belastninger får vindkraft en lavere pris.[12]
I slutningen af 2014[update], var Danmarks vindmølle kapacitet på 4,8 GW.[13]
I 2005 installerede Danmark vindmøllekapacitet på 3.127 MW, hvilket producerede 23.810 TJ (6,6 TW·h) elektricitet.[14] I 2009 voksede Danmarks vindmøllekapacitet til 3.482 MW; meste af stigningen kom fra 209 MW Horns Rev 2 Havmøllepark på I 2009 voksede Danmarks vindmøllekapacitet til 3.482 MW; det meste af stigningen kom fra Horns Rev 2 Havmøllepark på 209 MW, som blev indviet den 17. september 2009 af kronprins Frederik.[15] I 2010 voksede vindmøllekapaciteten til 3.752 MW, og det meste af årets stigning kom fra Rødsand-2 havmøllepark. I 2014 kom den største stigning på 400 MW fra Anholt vindmøllepark.[1]
Danmark har det største produktion af vindkraft i verden, produktionen i 2014 var 39% af det samlede elforbrug. I januar måned 2014 var over 61%. Måneden med laveste andel af elforbrug var i juli 2014 med kun 23%.[1][16][3]
| År | 1970 | 1971 | 1972 | 1973 | 1974 | 1975 | 1976 | 1977 | 1978 | 1979 |
|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|
| Installeret vindkapacitet (kW)[13] | 52 | 813 | 1.090 | |||||||
| Elektricitet genereret (MW·h)[13] | 120 | 240 | ||||||||
| 1980'erne | ||||||||||
| År | 1980 | 1981 | 1982 | 1983 | 1984 | 1985 | 1986 | 1987 | 1988 | 1989 |
| Installeret vindkapacitet (MW)[13] | 2,7 | 6,3 | 10,6 | 14,3 | 19,8 | 47,0 | 72,4 | 111,9 | 190,3 | 246,7 |
| Elektricitet genereret (GW·h)[13] | 2 | 5 | 12 | 19 | 26 | 44 | 104 | 154 | 266 | 398 |
| 1990'erne | ||||||||||
| År | 1990 | 1991 | 1992 | 1993 | 1994 | 1995 | 1996 | 1997 | 1998 | 1999 |
| Installeret vindkapacitet (MW)[13] | 326 | 393 | 436 | 468 | 521 | 600 | 814 | 1.123 | 1.438 | 1.753 |
| Elektricitet genereret (TW·h)[13] | 0,57 | 0,68 | 0,83 | 0,92 | 1,06 | 1,09 | 1,19 | 1,89 | 2,76 | 3 |
| 2000'erne | ||||||||||
| År | 2000 | 2001 | 2002 | 2003 | 2004 | 2005 | 2006 | 2007 | 2008 | 2009 |
| Installeret vindkapacitet (MW)[13] | 2,390 | 2,497 | 2,890 | 3,116 | 3,123 | 3,127 | 3,135 | 3,124 | 3,163 | 3,482 |
| Elektricitet genereret (TW·h)[13] | 4,22 | 4,31 | 4,86 | 5,56 | 6,58 | 6,61 | 6,11 | 7,14 | 6,98 | 6,72 |
| Vindkraft andel af den indenlandske elforsyning (%)[17] | 12,1 | 12,2 | 13,9 | 15,8 | 18,5 | 18,5 | 16,8 | 19,7 | 19,1 | 19,3 |
| 2010'erne | ||||||||||
| År | 2010 | 2011 | 2012 | 2013 | 2014 | 2015 | 2016 | 2017 | 2018 | 2019 |
| Installeret vindkapacitet (MW)[3][13] | 3.752 | 3.927 | 4.162 | 4.792 | 4.855 | |||||
| Elektricitet genereret (TW·h)[3][13] |
7,81 | 9,77 | 10,27 | 11,12 | 13,08 | |||||
| Vindkraft andel af den indenlandske elforsyning (%)[3][17] | 20,2 | 28 | 33,7 | 32,2 | 40,9 | |||||
| Vindkraft andel i det nationale elforbrug (%)[1][3][17] | 21,9 | 28,2 | 29,9 | 32,7 | 38,6 | |||||
Rekorder
Idet Danmark fortsætter med at installere ekstra kapacitet, fortsætter de med at sætte nye forarbejdningsregistre. Dette er en naturlig konsekvens af vækst i kapacitet. Den 9. juli 2015 om aftenen, resulterede usædvanligt stærke vindforhold i at 116% af det nationale elforbrug blev produceret af vindmølleparker og klokken 03:00 næste morgen ved lav efterspørgsel, oversteg vindproduktionen 140% af efterspørgelsen. [18]
Fremtidige vindmølleparker i Danmark
Den 22. marts 2012 blev en sammenslutning af partier, der repræsenterer 95% af alle medlemmer af det danske folketing enige om, at den danske stat vil øge landets hav-vindkapacitet med 1.500 MW.[19][20] De 1.500 MW ekstra kapacitet vil blive opnået ved at konstruere de fremtidige havmølleparker Horns Rev 3 med en kapacitet på 400 MW i Nordsøen[20] og Kriegers Flak med en kapacitet på 600 MW i Østersøen tæt ved den tyske- og svenske grænse.[20] Hertil kommer 6 kystnære vindmølleparker med en samlet kapacitet på op til 450 MW, til at blive bygget sammen med en 50 MW havmølleforsøgspark.[20][21][22] Horns Rev 3 vil være færdiggjort i 2017[23] mens Kriegers Flak og alle de kystnære vindmølleparker vil være færdige i omkring 2021.[20][24] Otte grupper har allerede søgt om prækvalifikation til Kriegers Flak.[25]
Ud over havprojekterne forventes yderligere 500 MW at blive konstrueret i en vindmølleparker i 2020. De 500 MW yderligere nettokapacitet er den forventede resultat af ophugning af 1.300 MW kapacitet fra forældede vindmøller kombineret med den samtidige konstruering af 1.800 MW med moderne vindmøller - en proces også kendt som 'repowering'.[26]
Eleksport fra Danmark
Årlig vindkraftproduktion svarer i øjeblikket (2014) til ca. 39% af elforbruget i Danmark.[1] Andelen af det der faktisk forbruges i Danmark indeholder meget uenighed, da den norske vandkraft bruges som elnetsopbevaring. Påstande om op til 40% af vindkraft eksporteres,[27][28] imødegås med påstande om, at kun 1% blev eksporteret.[29] I henhold til første argument er at elektricitet udover den umiddelbare efterspørgsel bliver eksporteres til Tyskland, Norge, og Swerige.[30] I henhold til det andet argument, er sammenhængen mellem eksport og vindenergi svag, og et lignende sammenhæng eksisterer med konventionelle varmeanlæg; i mellemtiden viser uforpligtende analyser, at eksporten fra Danmark typisk sker som følge af ordenseffekt, som sker når store varmeanlæg har reservekapacitet til tider hvor markedsprisen på el er høj. Under alle omstændigheder er eksportprisen den mellemliggende mellem priserne på de to områder, så den eksporterende tekniske systems driftsmyndighed (Energinet) anvender overskud til at lindre tariffer på omkring 500 millioner kroner om året.[31][32].[33]
Vindmølleindustri
Den danske vindmølleindustri er verdens største. Omkring 90% af den nationale vindmølleproduktion eksporteres, og danske virksomheder tegnede sig for 38% af vindmølleverdensmarkedet i 2003, hvor industrien beskæftigede omkring 20.000 mennesker og havde en omsætning på ca. 22,4 milliarder kroner.[34] Afkastet af investeringer faldt fra nær 20% før finanskrisen, til 10% nogle år senere.[35][36]
De største vindmølle fabrikanter med produktionsanlæg i Danmark er Vestas og Siemens Wind Power.
Udviklingen af vindkraft i Danmark har været præget af et tæt samarbejde mellem offentligt finansieret forskningen og erhvervslivet på centrale områder som forskning og udvikling, certificering, afprøvning og udarbejdelse af normer.[37] For eksempel gik et stort antal små danske virksomheder i 1980'erne, igang med at udvikle vindmøller til at sælge til Californien, og Det Danske Risø laboratorium fastsatte testfaciliteter og certificeringsprocedurer. Disse resulterede i pålidelige produkter og en hurtig udvidelse af den danske vindmølle industri.[38]
Kritik af vindmølleindustriens indvirkning på økonomi
I 2009 iværksatte Institute for Energy Research den danske tænketank CEPOS (Center for Politiske Studier) for at rapportere om eksport af elektricitet fra Danmark og de økonomiske konsekvenser af den danske vindmølleindustri. Denne stærkt kritiserede rapport hævder at danskerne betaler de højeste boligområde elsatser i Den Europæiske Union (for det meste for offentlige indtægter, men dels at støtte vindenergi), og at omkostningerne for at spare et ton kuldioxid mellem 2001 og 2008 i gennemsnit kostede 647 kroner.[39] Det anslås også, at 90% af vindmølleindustrien job blev overført fra andre teknologiske industrier, og fastslår at det danske brutonationalprodukt er 1,8 milliarder lavere end den ville have været uden vindindustriens tilskud på 1,7-2,6 milliarder kroner årligt fra 2001 til 2005. Rapporten blev senere stærkt kritiseret. For det første hævdede det danske ingeniør magasin Ingeniøren, at rapporten er bestilt og betalt af den amerikanske olie- og kulindustri gennem IER. Senere skrev flere danske forskere og professorer fra alle de tekniske universiteter i Danmark en fælles reaktion på rapporten.[40] Rapporten fra CEPOS blev endda bragt til efterretning hos regeringenen, hvor klima- og energiminister Lykke Friis bragte det arbejde som CEPOS havde lavet i miskredit.[41][42]
Vindmøllelav
For at fremme investeringer i vindkraft, var familier tilbudt en skattefritagelse til at generere deres egen elektricitet inden for deres egen eller nærliggende kommune.[43] Mens dette kan indebære at købe en vindmølle direkte, købte familier oftere aktier i vindmøllelav, som så derefter investerede i lokalsamfundets vindmøller. I 1996 var der omkring 2.100 sådanne andelsselskaber i Danmark.[43] Meningsmålinger viser, at dette direkte engagement har hjulpet populariteten af vindmøller til at en vis 86% af danskerne støtter vindenergi istedet for de eksisterende brændselskilder.[34]
Vindmøllelavenes rolle er ikke begrænset til enkelte vindmøller. Middelgrundens Havvindmøllepark – med 20 vindmøller, var den største havvindmøllepark i verden da den blev bygget tilbage i 2000 – er 50% ejer af de 10.000 investorer fra Middelgrundens Vindmøllelav, og 50% af det kommunale forsyningsselskab,[44] da det er Avedøres nærkyst vindmøller.
I 2001 tilhørte over 100.000 familier til et vindmøllelav, hvilke har installeret over 86% af alle vindmøllerne i Danmark.[45] I 2004 var over 150,000 enten medlemmere eller ejere af vindmøller, og omkring 5.500 vindmøller var blevet installeret, dog havde den øgede privatejede sektor resulteret i at den andel, der var ejet af lav var faldet til 75%.[34] Lavmodellen har også spredt sig til Tyskland og Holland.
Samsø Ø
Samsø opførte 11 én-megawatt, landbaserede vindmøller i 2000, efterfulgt af ti havbaserede 2,3 MW vindmøller som blev afsluttet i 2003. Sammen med andre foranstaltninger for vedvarende energi, opnåede dette samfund på 4.200 berømmelse, og hævdede at det er den største kulstof-neutrale løsning på planeten.[46][47] Denne påstand udnytter den generelle debat, om at man kan negligere carbon-dioxid og anden forurening fra fossilbrændstofforbrug, (biler, elektricitet, opvarmning af huse, m.v.) hvis den årlige gennemsnitlige elproduktion fra vedvarende kilder er højere end den samlede energi der forbruges.
Wikiwand in your browser!
Seamless Wikipedia browsing. On steroids.
Every time you click a link to Wikipedia, Wiktionary or Wikiquote in your browser's search results, it will show the modern Wikiwand interface.
Wikiwand extension is a five stars, simple, with minimum permission required to keep your browsing private, safe and transparent.
