Molekylærgenetiske studier af DNA har ændret det traditionelle syn på slægtskabet mellem pattedyrfamilierne. Slægtskabstræer baseret på molekylærgenetiske data beskriver tre hovedgrupper eller linjer i placentale pattedyr: Afrotheria, Xenarthra og Boreoeutheria, der blev adskilt i kridttiden.
Slægtskabet mellem de tre hovedgrupper er omdiskuteret og der er således tre mulige hypoteser for hvilken af de tre grupper, der er den basale.
Tidspunktet for adskillelsen af de tre grupper anføres til mellem 105 og 120 millioner år siden, afhængigt af hvilken type DNA der er analyseret (f.eks. kerne-DNA og mitokondriel DNA)[1] og forskellig tolkning af paleogeografiske data.[2]
Nedenfor er angivet kladogrammet baseret på Tarver et al. (2016)[3]
Pattedyr |
| ||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||
Gruppe I: Overorden Afrotheria[4]
- Clade Afroinsectiphilia
- Macroscelidea: elefantspidsmus (Afrika)
- Afrosoricida: Børstesvin og guldmuldvarpe(Afrika)
- Tubulidentata: Jordsvin (Afrika syd for Sahara)
- Clade Paenungulata
- Order Hyracoidea: Klippegrævlinger (Afrika, Mellemøsten)
- Order Proboscidea: elefanter (Afrika, Sydøstasien)
- Order Sirenia: Søkøer (tropiske kosmopolitter)
Group II: Superorder Xenarthra (Gumlere)[4]
- Order Pilosa: Dovendyr og myreslugere (Centralamerika)
- Order Cingulata: Bæltedyr (Amerika)
Group III: Magnaorder Boreoeutheria[4]
- Superorder: Euarchontoglires (Supraprimates)
- Grandorder Euarchonta
- Order Scandentia: træspidsmus (Sydøstasien).
- Order Dermoptera: Kaguanger (Sydøstasien)
- Order Primates: Primater (kosmopolitter)
- Grandorder Glires
- Order Lagomorpha: Harer, kaniner og pibeharer (Eurasien, Afrika, Amerika)
- Order Rodentia: Gnavere (kosmopolitter)
- Grandorder Euarchonta
- Superorder: Laurasiatheria
- Order Eulipotyphla: Spidsmus, pindsvin, muldvarpe, solenodont
- Clade Scrotifera
- Order Chiroptera: Flagermus (kosmopolitter)
- Clade Fereuungulata
- Clade Ferae
- Clade Euungulata
- Order Cetartiodactyla: hvaler, parrettåede hovdyr
- Order Perissodactyla: uparrettåede hovdyr
Wikiwand in your browser!
Seamless Wikipedia browsing. On steroids.
Every time you click a link to Wikipedia, Wiktionary or Wikiquote in your browser's search results, it will show the modern Wikiwand interface.
Wikiwand extension is a five stars, simple, with minimum permission required to keep your browsing private, safe and transparent.