Björn Þórðarson
islandsk politiker / From Wikipedia, the free encyclopedia
Björn Þórðarson (født 6. februar 1879, død 25. oktober 1963) var en islandsk jurist, der var Islands statsminister fra 16. december 1942 til 21. oktober 1944 som leder af den såkaldte "utanþings stjórninn" ("udentingsregering"); en regering af politikere, eksperter og embedsmænd, som Islands regent Sveinn Björnsson nedsatte for at føre det amerikanskbesatte Island gennem 2. Verdenskrig. Udover statsministerposten varetog Björn Þórðarson en række andre ministerier i regeringen. Efter sin afgang som statsminister involverede han sig aldrig siden i politik.
Björn Þórðarson | |
---|---|
Islands 9. statsminister | |
Embedsperiode 16. december 1942 – 21. oktober 1944 | |
Monark | Christian 10. |
Præsident | Sveinn Björnsson |
Rigsforstander | Sveinn Björnsson (1942-44) |
Foregående | Ólafur Thors |
Efterfulgt af | Ólafur Thors |
Personlige detaljer | |
Født | 6. februar 1879 |
Død | 25. oktober 1963 (84 år) |
Politisk parti | Framsóknarflokkurinn |
Beskæftigelse | Politiker |
Informationen kan være hentet fra Wikidata. |
Han studerede jura ved Københavns Universitet samtidig med senere statsminister Einar Arnórsson og Sveinn Björnsson, og kendte dem begge personligt. Han blev cand.jur. i 1906 og tog doktorgraden i 1926 fra Islands Universitet på en retshistorisk afhandling med titlen "Refsivist á Íslandi 1761-1925".
Björn Þórðarson stillede op til Altinget for Fremskridtspartiet i Borgarfjarðarsýsla i 1927, men tabte valget til Pétri Ottesen.