Bjørnstjerne Bjørnson
norsk forfatter (1832-1910) / From Wikipedia, the free encyclopedia
Bjørnstjerne Martinus Bjørnson (født 8. december 1832 i Tynset, død 26. april 1910 i Paris) var en norsk forfatter. Sammen med Henrik Ibsen, Jonas Lie og Alexander Kielland udgjorde han "de fire store" i norsk litteratur i årtierne op til århundredskiftet. Hans datter Bergliot giftede sig med Ibsens søn Sigurd Ibsen. Som samfundsdebattant var Bjørnson blandt de første nordiske forfattere, som svarede på Georg Brandes' opfordring til en litteratur med fokus på samtidens sociale problemer. I 1903 fik han Nobelprisen i litteratur.[1]
Hurtige fakta Bjørnstjerne Martinus BjørnsonNorsk litteratur 19. århundrede, Personlig information ...
Bjørnstjerne Martinus Bjørnson Norsk litteratur 19. århundrede | |
---|---|
Personlig information | |
Født | Bjørnstjerne Martinius Bjørnson 8. december 1832(1832-12-08) Kvikne, Norge |
Død | 26. april 1910 (77 år) Paris, Frankrig |
Gravsted | Vår Frelsers gravlund |
Nationalitet | Norsk |
Far | Peder Bjørnson |
Mor | Inger Elise Nordraach |
Ægtefælle | Karoline Bjørnson (1858-1910) |
Børn | Erling Bjørnson, Anders Underdal, Bergliot Ibsen, Einar Bjørnson, Dagny Bjørnson Sautreau, Bjørn Bjørnson |
Uddannelse og virke | |
Uddannelsessted | Universitetet i Oslo |
Medlem af | Norges Fredslag |
Beskæftigelse | Prosaist, journalist, dramatiker, forfatter, digter, politiker |
Arbejdssted | Bergen, Paris |
Kendte værker | Ja, vi elsker dette landet |
Genre | noveller,digte,teater, etc. |
Nomineringer og priser | |
Udmærkelser | Nobelprisen i litteratur (1903) |
Nobelpris | Litteratur 1903 |
Signatur | |
Information med symbolet hentes fra Wikidata. Kildehenvisninger foreligger sammesteds. |
Luk