Kontanthjælp
From Wikipedia, the free encyclopedia
Kontanthjælp (tidligere kaldet bistandshjælp) er en offentlig ydelse i Danmark, der gives til borgere, der ellers ikke vil være i stand til at forsørge sig selv eller deres familie. Kontanthjælpen er principielt en universel rettighed for alle borgere, som opfylder nogle lovbestemte kriterier. Disse kriterier har undergået løbende ændringer, bl.a. ved en lovændring i februar 2012, hvor starthjælpen og andre såkaldte fattigdomsydelser blev afskaffet.[1] Den 18. april 2013 blev der indgået en bred politisk aftale om en grundlæggende reform af kontanthjælpssystemet, der bl.a. omfattede indførelsen af nyttejob. Den 1. januar 2014 blev kontanthjælpen afskaffet for alle unge under 30 år uden en erhvervskompetencegivende uddannelse, og erstattet af uddannelseshjælp, hvor grundydelsen er på niveau med SU.[2]
Størrelsen af kontanthjælpen afhænger blandt andet af, om man har forsørgelsespligt over for børn. Ens ægtefælles eller samlevers indkomst og formue påvirker også, hvor meget man kan modtage i kontanthjælp. I 2014 kan man for eksempel få op til 14.203 kroner om måneden, hvis man er over 30 år og har forsørgerpligt. Man kan få op til 10.689 kroner om måneden, hvis man ikke har børn og er over 30 år.[4] Hjælpen skal dække udgifter til bolig, faste udgifter, kost, tøj m.v.
Bistandsloven blev indført den 1. april 1976 og indholdt tre hovedformer for ydelser: rådgivning, kontanthjælp og serviceydelser. Den blev i 1998 erstattet af Lov om social service.
I december 2013 var der i alt 165.000 kontanthjælpsmodtagere i Danmark.[5]