Billedrør
From Wikipedia, the free encyclopedia
Et billedrør er den komponent i et fjernsyn eller en monitor som viser billedet: Det er lavet af glas, og har facon omtrent som en firkantet tragt, som er lukket i begge ender så det danner en lufttæt beholder med et vakuum indeni. Den lukkede, brede ende af »tragten« er skærmen: Her dannes billedet ved, at et strålebundt af elektroner, som skabes og styres i »tragtens« snævre ende, »fejer« hen over skærmen. På dennes inderside findes en belægning af lysstof, f.eks. fosfor, som lyser op når det rammes af elektronstrålen, så ved at variere dennes intensitet, skabes mørke og lyse partier forskellige steder i billedfeltet.
Strålen kommer igennem hele billedfeltet adskillige (for europæiske fjernsyn: 25) gange i sekundet. Den fosforbelagte skærm »gløder« i en brøkdel af et sekund efter at elektronstrålen har strejfet det – lige nok til at det lysende billede bliver »hængende« indtil næste gang strålen kommer forbi og »genopfrisker« det. Dette giver det »langsomme«, menneskelige øje en illusion af et blivende billede på skærmen, om end man (især i øjenkrogen) kan fornemme hvordan lyset fra et billedrør »flimrer«.
Når det gælder fjernsyn og skærme til computere er billedrør som teknologi, i løbet af 2010'erne, blevet erstattet af fladskærme (typisk plasmaskærme), som bruger mindre energi end et billedrør med tilhørende hjælpekredsløb, og modsat billedrøret kan gøres lette og ekstremt flade.
Det bør bemærkes om illustrationerne i denne artikel, at de svarer til små billedrør (5-10 tommer) – større billedrør er langt fra så lange i forhold til skærmens størrelse som det er vist her!