![cover image](https://wikiwandv2-19431.kxcdn.com/_next/image?url=https://upload.wikimedia.org/wikipedia/commons/thumb/e/e8/Bah%25C3%25A1%2527u%2527ll%25C3%25A1h_%2528M%25C3%25ADrz%25C3%25A1_%25E1%25B8%25A4usayn-%2560Al%25C3%25AD_N%25C3%25BAr%25C3%25AD%2529_in_1868.jpg/640px-Bah%25C3%25A1%2527u%2527ll%25C3%25A1h_%2528M%25C3%25ADrz%25C3%25A1_%25E1%25B8%25A4usayn-%2560Al%25C3%25AD_N%25C3%25BAr%25C3%25AD%2529_in_1868.jpg&w=640&q=50)
Bahá’u’lláh
From Wikipedia, the free encyclopedia
Bahá’u’lláh (fødselsnavn Mírzá Ḥusayn-ʻAlí Núrí), (født 12. november 1817, død 29. maj 1892) var profet-grundlæggeren af Bahá'í-troen. Han blev født i en aristokratisk familie i Iran og blev forvist på grund af sin tilslutning til den messianske Bábí-troen. I 1863, i Irak, annoncerede han første gang sit krav på en åbenbaring fra Gud, og tilbragte resten af sit liv i fangeskab i det osmanniske imperium. Hans lære kredsede om principperne om enhed i forskellighed og religiøs fornyelse, og spændte fra moralsk og åndelig udvikling til global regeringsførelse.[2]
Bahá’u’lláh | |
---|---|
![]() Baháʼu'lláh i 1868 | |
Personlig information | |
Kæle/øgenavn | Bahá'u'lláh, بهاء الله ![]() |
Født | حسینعلی نوری ![]() 12. november 1817 ![]() Mirza Bozorg Nuri House[1], Iran ![]() |
Død | palestine Akko, Palestine |
Dødsårsag | Feber ![]() |
Gravsted | Bahjí, Israel |
Nationalitet | ![]() |
Bopæl | Teheran ![]() |
Far | Mírzá `Abbás Núrí ![]() |
Søskende | Mírzá Músá, Subh-i-Azal ![]() |
Ægtefæller | Ásíyih Khánum, Fatimih Khánum, Gawhar Khanum ![]() |
Børn | Furughiyyih, Mírzá Mihdí, Abdul Baha, Díyá'u'lláh, Mírzá Muhammad `Alí, Mirza Badi'u'llah Effendí, Bahiyyih Khánum ![]() |
Uddannelse og virke | |
Beskæftigelse | Gudsmanifestation, profet ![]() |
Information med symbolet ![]() |
![Thumb image](http://upload.wikimedia.org/wikipedia/commons/thumb/b/b2/AkkaPrison.jpg/320px-AkkaPrison.jpg)
Bahá'u'lláh skrev mindst 1.500 breve, nogle af dem i boglængde, som er blevet oversat til mindst 802 sprog.[3] Nogle bemærkelsesværdige eksempler omfatter De skjulte ord , Vishedens Bog og Kitáb-i-Aqdas. Mens nogle læresætninger er mystiske og omhandler Guds natur og sjælens fremskridt, adresserer andre samfundets behov, hans tilhængeres religiøse forpligtelser og strukturen af bahá'í-institutioner.[4] Han betragtede mennesker som grundlæggende åndelige væsener og opfordrede individer til at udvikle guddommelige dyder og fremme samfundets materielle og åndelige fremskridt.[5]