Carl Gustav Axel Harnack (født 7. maj 1851 i Dorpat, død 3. april 1888 i Dresden) var en tysk matematiker, søn af Theodosius Harnack, tvillingbror til Adolf von Harnack.
Axel Harnack | |
---|---|
Personlig information | |
Født | 7. maj 1851 Tartu, Estland |
Død | 3. april 1888 (36 år) Dresden, Sachsen, Tyskland |
Gravsted | Trinitatisfriedhof |
Nationalitet | Tysk |
Far | Theodosius Harnack |
Mor | Marie Harnack |
Søskende | Otto Harnack, Adolf von Harnack |
Uddannelse og virke | |
Uddannelsessted | Det kejserlige universitet i Dorpat, Friedrich-Alexander-Universität Erlangen-Nürnberg |
Medlem af | Saksiske Videnskabernes Akademi (fra 1885) |
Beskæftigelse | Universitetsunderviser, matematiker |
Fagområde | Matematik |
Arbejdsgiver | Technische Universität Dresden (fra 1877) |
Kendte værker | Harnacks princip, Harnacks ulighed |
Information med symbolet hentes fra Wikidata. Kildehenvisninger foreligger sammesteds. |
Harnack virkede som professor ved de tekniske højskoler i Darmstadt (1876—77) og Dresden; hans vigtigste matematiske undersøgelser angår Fourierske rækker og funktioner af en reel variabel.
Af hans værker kan nævnes Elemente der Differential- und Integrairechnung (1881) og Grundlagen der Theorie des logarithmischen Potentials und der Potentialfunktion in der Ebene (1888).
Denne artikel stammer hovedsagelig fra Salmonsens Konversationsleksikon 2. udgave (1915–1930). Du kan hjælpe Wikipedia ved at ajourføre sproget og indholdet af denne artikel. Hvis den oprindelige kildetekst er blevet erstattet af anden tekst – eller redigeret således at den er på nutidssprog og tillige wikificeret – fjern da venligst skabelonen og erstat den med et dybt link til Salmonsens Konversationsleksikon 2. udgave (1915–1930) som kilde, og indsæt [[Kategori:Salmonsens]] i stedet for Salmonsens-skabelonen. |
Spire Denne biografi om en tysker er en spire som bør udbygges. Du er velkommen til at hjælpe Wikipedia ved at udvide den. |
Wikiwand in your browser!
Seamless Wikipedia browsing. On steroids.
Every time you click a link to Wikipedia, Wiktionary or Wikiquote in your browser's search results, it will show the modern Wikiwand interface.
Wikiwand extension is a five stars, simple, with minimum permission required to keep your browsing private, safe and transparent.