From Wikipedia, the free encyclopedia
Den grundlæggende betydning af en myndighed eller autoritet (anglicisme) er retten (beføjelse eller bemyndigelse) til at beslutte eller handle med betydning for andre.
Ordet myndighed er afledt af myndig, der igen kommer fra middelnedertysk 'mundich', af oldhøjtysk munt 'hånd, beskyttelse, formynderskab', beslægtet med latin manus 'hånd'.[1] Udtryk som 'en kærlig hånd', 'en fast hånd'[2], og – i ældre sprog 'under hånd og værge'[3] – angiver relationen mellem to personer, hvor den myndige part, myndighed (person), har evne og vilje til at beskytte den anden. Hvis den samfundsmæssig organisation omfatter ikke blot en stat, men en retsstat, vil den svage part kunne disponere mere frit end i et patriarkat, hvor magtudøvelsen ligger hos faderen som familiens eller klanens overhoved.[4]. Dette skyldes, at retsstatens myndighed (institution) er forpligtet til at yde retssikkerhed, navnlig de grundlovssikrede, individuelle frihedsrettigheder.
Samspillet mellem personlig og institutionel myndighed bliver eksemplificeret af et bibelcitat[5]:
De skriftkloge var dem, der havde institutionel myndighed.
Samspillet mellem stat og patriarkat er analyseret af den tyske sociolog Max Weber. Det formidles under emnet bureaukrati, men mere dækkende under betegnelserne patrimonialisme og neo-patrimonialisme.[7]
Tendensen til at adlyde en myndighed virker nærmest integreret i samfundet: Milgram-eksperimentet viste at over 60% af udvalgte amerikanere udviste villighed til at torturere en person, betinget at de fik en ordre fra en passende myndighed.[9]
Seamless Wikipedia browsing. On steroids.
Every time you click a link to Wikipedia, Wiktionary or Wikiquote in your browser's search results, it will show the modern Wikiwand interface.
Wikiwand extension is a five stars, simple, with minimum permission required to keep your browsing private, safe and transparent.