Enevælde
From Wikipedia, the free encyclopedia
Enevælde (absolutisme eller autokrati) betegner styreformen i de fleste europæiske stater fra 1600-tallet til begyndelsen af 1800-tallet, hvor monarken har uindskrænket regeringsmagt. I Danmark blev enevælden indført af Frederik III i 1660 og afskaffet af Frederik VII ved Grundlovens underskrivelse i 1849.[1]